Vital nr.1 - april 2000 - Sundhed på alle hylder

Sund By Butikken i Horsens er et "formidabelt sted" for eks-narkomaner, selvmordstruede og spontane demokrater – og bliver efterlignet i hele Europa Af Karl Jack

Indtil for to et halvt år siden var Flemming Sørensen narkoman. Hans stofmisbrug varede i 17 år. Men nu står han i spidsen for Nøglehullet, der samler eks-narkomaner og pårørende i kælderen til Sund By Butikken. Og dernede må der faktisk – i modsætning til oppe i selve butikken – ryges. Foto: Søren E. Sørensen/ Sund By Butikken

Et formidabelt sted. Flemming Sørensen, narkoman gennem halvdelen af sine 35 år, men nu stoffri, er ikke i tvivl: Sund By Butikken i Horsens gør en stor forskel. Ikke bare for ham selv, men for mange andre nuværende eller tidligere stofmisbrugere og deres pårørende.

For her, omkring det solide plankebord eller i de bløde stole i kælderen, føler de sig hjemme. Og langt væk fra det kommunale behandlermiljø.

Butikken på Nørretorv er faktisk et tre etagers hus og base for bl.a. foreningen Nøglehullet, som Flemming er formand for. Nøglehullet omfatter omkring 50 tidligere narkomaner, men også en del støttemedlemmer og en pårørendegruppe.

- Mange, der er, eller har været ude i narko, har nemmere ved at komme her end hos myndighederne, siger han. De kan hos os få at vide, hvor de skal henvende sig. De kan støtte hinanden og komme ind i et netværk. Og de kan se, at selv om man har været ude i stoffer, kan det lade sig gøre at få et normalt liv.

Minna Andersen, en anden storforbruger af butikkens kælder, er mor til en søn, som i 1993 døde af en overdosis. Hun siger:

- I begyndelsen var de pårørende til narkomaner sky. Man skulle helst ikke se dem komme her. De sagde heller ikke ret meget. Men vi har lært at være meget mere åbne over for hinanden.Vi kan græde sammen. Og vi kan sige fra over for vore børn, når de plager for penge til narko.

I eliten internationalt
Flemming Sørensen slår helt kontant fast, at havde dette ikke været for Sund by Butikken, ville Nøglehullet ikke have eksisteret. Men hans forening – måske også hans personlige farvel til misbruget – er kun et af mange eksempler på, hvad der sker, når en kommune satser konsekvent på sundhedsfremme. Eller spontant demokrati, som den daglige leder af butikken, Flemming Holm, kalder det.

Horsens befinder sig i den internationale elite, når det gælder Sund By-projektet – se faktaboksen s. 11. Ideen kommer fra Canada og blev i 1987 lanceret og sat i system af WHO’s europæiske afdeling. Men Horsens kom meget hurtigt med, fik allerede året efter Sund By Butikken. Og netop ideen med at åbne en butik, der har sundhed og gode livsvilkår på hylderne og meget effektivt inddrager borgerne, var Horsens først med. Ja mere end det, et stort antal tilsvarende butikker findes i dag rundt omkring i Europa, og de er kopier af den i Horsens.

- London School of Economics and Political Science lavede i 1997 en evaluering af ti sunde byer i Europa. Horsens fik en meget fornem placering, fordi vi her har haft stort held med at involvere borgerne og med at omstille os efter nye behov og ønsker.

Denne internationale anerkendelse kan Flemming Sørensen og Minna Andersen ikke bruge til noget. Men de kan ikke undgå at mærke, at Sund By Butikken er noget særligt, når de på trappen i huset møder ukrainere, som kommer til WHO-træningscentret i Horsens for at lære, hvordan man får sunde byer.

- Det afgørende er det lokale arbejde. Det er her, vi skaber det, vi kan give videre internationalt, og her vi kan lære af andre.

Som kommunal tovholder skal Inge Kristiansen følge, om Sund By Butikken lever op til byrådets enstemmige opbakning og sundhedspolitiske målsætninger. Og der skal nu laves en brugerundersøgelse for at belyse det. Men en effekt, der kan måles i sparede skatteborgerkroner, er det nærmest umuligt at registrere.

- Når jeg ser nye fællesskaber vokse op i butikken, når brugere ska ber nye rum og rammer, er jeg ikke i tvivl om den positive effekt, siger hun. Det er et modigt byråd, som giver os den chance.

Fedme og selvhjælp
De nye veje og fællesskaber, Inge Kristiansen taler om, er mange og meget forskelligartede. For tiden har omkring 40 projekter forankring i butikken. Andre er afsluttet, atter andre på vej. Mellem 200 og 400 mennesker kommer i butikken pr. uge, mange flere ringer. Flemming Holm skønner, at hans forretning har været fødselshjælper for 100 varige projekter – foruden et endnu større antal midlertidige.

Bookingen en tilfældig uge i januar viser, hvor meget forskelligt Sund By Butikken bruges til. Her er et udvalg:

5 Minutter i 12
Et af de nye projekter, der er på vej, er et forsøg på at tænke miljø, dvs. Agenda 21 fra Rio-konferencen og butikken i Horsens sammen. Et andet er en krisekontakt for selvmordstruede, 5 Minutter i 12, som for tiden hverver frivillige og åbner en krisetelefonlinje og en udrykningstjeneste fra februar.

Thomas Thomsen ser en livsopgave i at få kontakt med mennesker, der ikke ser anden udvej end at forsøge selvmord – måske som et nødråb. Ud fra egne erfaringer organiserer han for tiden projektet 5 Minutter i 12, med udgangspunkt i Sund By Butikken i Horsens. Foto: Søren E. Sørensen/ Sund By Butikken

Det projekt har givet Thomas Schlichting Thomsen et helt nyt indhold i livet. Han er uddannet tømrer og bygningstekniker, har haft egen virksomhed, men endte i en svær krise med druk og flere selvmordsforsøg.

- Min egen nedtur var nærmest klassisk, siger han. Den har jeg lagt bag mig. Nu prøver jeg at sætte mig ind i andres situation. Og jeg ved fra mig selv, at det er svært at komme ud af det, hvis man først drikker eller er på piller.

5 minutter i 12 skal være et sted, folk kan kontakte, inden de prøver at tage livet af sig. Krisetelefonen vil være bemandet om natten og i weekenderne, hvor det erfaringsmæssigt kan gå galt. Men projektet vil også være et tilbud til de mennesker, der udskrives fra et hospital oven på et selvmordsforsøg, måske efter at have afvist at tale med en psykiater, fordi de ikke føler sig sindssyge, men som alligevel savner støtte til at komme ud af den mørke tunnel.

Et bredt sundhedsbegreb
Sund By Butikken er stedet, hvor Horsens’ Sund By-engagement er mest synligt. En Sund By-gruppe har for kommunen formuleret et sundhedspolitisk handlingsprogram for 1998-2002, der tager udgangspunkt i WHO’s "Sundhed for alle år 2000"-strategi, og som byrådet har vedtaget. Ti indsatsområder er valgt ud: Børns og unges sundhed, ældres sundhed, netværk, ulighed i sundhed, arbejdsløshed og sundhed, alkohol, kost, sunde arbejdspladser, ulykker og Agenda 21 og sundhed.

For Flemming Holm er det meget vigtigt, at hans butik er placeret i borgernes øjenhøjde, et godt stykke fra det nye, flotte rådhus.

- Det største problem i Europa er ikke usund livsstil, siger han, men en generel fornemmelse af magtesløshed. Et sted som Sund By Butikken kan være med til at demokratiet fornys, og at afstanden mellem borgerne og politikerne gøres lidt mindre. For det fine her er, at politikerne lader borgerne arbejde i fred.

Hos os står folk ikke med hatten i hånden. De får en chance for at gøre noget og være med til at vise den vej, byen skal bevæge sig. Når de mærker det, får de lyst til at tage fat. Og så begynder tingene at hænge sammen.

Butikkens leder anvender, ligesom kommunen, et meget bredt sundhedsbegreb. Han vil meget hellere tale om livsvilkår end livsstil, der kun er overflade. Og han mener, at offentlige sundhedskampagner mest spreder dårlig samvittighed, men ikke rigtigt giver plads til egen indflydelse og egen aktivitet i nye former og nye fællesskaber.

- Det, det handler om for folk, er at genvinde herredømmet over deres egen hverdag. Det er fremme af sundhed, siger Flemming Holm.

Ideen med Sunde Byer, Healthy Cities, blev lanceret af WHO’s regionale kontor i København i 1987.

Der er i dag omkring 1200 byer, i Vest- og Østeuropa, i Rusland og i Centralasien, som kalder sig sunde og er led i WHO-initiativet, Healthy Cities Project, der går tilbage til 1987.

For tiden er projektet inde i sin tredje fase. Den første satsede på at skabe opmærksomhed og opbygge partnerskab og teknisk kunnen. Den anden, fra 1993, samlede sig mere om at få virkeliggjort programmer for sundhedsfremme, forebyggelse og miljøforbedring. Og den aktuelle, tredje fase fokuserer bredere på rimelige levevilkår, social udvikling og bæredygtighed.

Projektet lægger stor vægt på tværnationalt samarbejde og erfaringsudveksling, men også på at få skabt netværk af sunde byer i de enkelte lande, som er med.

39 kernebyer i 25 lande indgår nu i det internationale netværk, Healthy Cities Network. De danske medlemmer i denne superliga er Horsens og København.
I de enkelte lande har man – i de nationale netværk – langt flere Sunde Byer, altså i alt over 1.000. I det danske netværk af byer indgår følgende kommuner: Haderslev, Herlev, Holbæk, Holstebro, Horsens, København, Nordborg,Vallø og Århus. Desuden er Nordjyllands, Storstrøms, Sønderjyllands,Vejle, Vestsjællands og Viborg amter med.
Det danske netværk, der har eksisteret siden 1991, forpligter deltagerne til lokalt at arbejde for forebyggelse og sundhedsfremme og i fællesskab at udvikle metoder og materialer, som fremmer sundhed og levevilkår. Blandt midlerne er inddragelse af borgerne, udarbejdelse af planer og politikker på området og dannelsen af en koordineringsgruppe og et Sund By sekretariat.

Horsens har haft en Sund By Butik siden 1988, og til sammenligning findes 8-9 tilsvarende butikker i København.

Horsens har en særlig fremtrædende placering i det internationale netværk, der også omfatter millionbyer som Wien, Barcelona og Milano. Det viser sig på tre punkter:

På grund af sine mangeårige erfaringer med Sund By blev Horsens 1998 af WHO udpeget som hjemsted for et træningscenter, Collaborating Centre. Her gennemføres seminarer og træning af sundhedspersonale, man organiserer kurser i en lang række lande, peger på ekspertise og kobler byer sammen, som kan lære af hinanden.
Træningscentret skal fremme etableringen af Sunde Byer i de nyligt uafhængige lande, som tidligere var en del af Sovjetunionen. En af de interesserede byer er Uzhgorod i Ukraine, og folk knyttet til social- og sundhedssektorerne dér er for tiden på træningsophold i Horsens.
Horsens blev i fjor dansk videnscenter for bysundhed. Det er et led i regeringens folkesundhedsprogram.Videnscentret er ved at opbygge en database, som interesserede kan trække på, også internationalt.