Vital nr.1 - april 2000 - WHO og forebyggelsen i Danmark

Who´s strategi "Sundhed for alle 2000" har været inspirationskilde for det danske folkesundhedsprogram

Samarbejdet inden for verdenssundhedsorganisationen WHO har traditionelt været kendt for at koncentrere sig om store globale sundhedsproblemer som kopper, difteri, tuberkulose, malaria og AIDS. WHO´s indsatser rettet mod udviklingslandene har af naturlige grunde domineret dagsordenen. Danmarks engagement i dette samarbejde har været en del af den nationale bistandspolitik, som generelt ikke har haft stor indflydelse på dansk sundhedspolitik. Dette er måske grunden til, at det til tider har været vanskeligt at overbevise om, at WHO-samarbejdet både er vedkommende og nyttigt, også for et land som Danmark.

WHO har imidlertid gennem de seneste ca. 20 år lagt tiltagende vægt på det policyskabende og rådgivende arbejde. Gennem det regionale europæiske WHO-samarbejde har Danmark - ligesom de øvrige nordiske lande - lagt betydelige kræfter i WHO´s samarbejde af netop policyskabende og rådgivende karakter, ikke mindst på forebyggelsesområdet. Dette sker i "gensidighedens interesse" – og således i en erkendelse af, at de respektive lande også selv kan få gavn af WHO-arbejdet og kan bruge det i den nationale sundhedspolitik.

Det europæiske samarbejde
I 1984 vedtog landene i WHO´s Europaregion den overordnede strategi "Sundhed for Alle år 2000", som har sat kursen for samarbejdet i årene herefter. Strategien blev udmøntet i 38 mål, som skulle være opfyldt inden år 2000. Karakteristisk for strategien var, at der blev sat fokus på livsstilssygdomme og forebyggende indsatser samt den – for mange lande helt nye angrebsvinkel – at løsningen på sundhedsproblemerne skulle betragtes som et tværsektorielt ansvar, og ikke som sundhedsvæsenets eneansvar. På denne måde blev uddannelse, boligforhold, fødevarer, miljø mv. inddraget som væsentlige elementer i sundhedsstrategien.

Boligforhold er indraget som et væsentligt element i
WHO's strategi "Sundhed for alle 2000".
Foto: Billedhuset/Jørgen Schytte

For at opdatere og videreføre "Sundhed for alle Strategien" blev der i 1998 vedtaget en ny strategi, nu med 21 mål: "Sundhed for Alle i det 21. Århundrede, "Denne strategi skal være gældende indtil opdateringen, som er planlagt til at finde sted år 2005.

Prioriteringen af livsstilssygdomme og forebyggende indsatser går igen, og nu tales om "et multisektorielt ansvar for sundhed". Et overordnet mål for strategien er at opnå fuldt sundheds potentiale for alle. Hensigten hermed er at fremme og beskytte folks sundhed livet igennem og at mindske udbredelsen af de vigtigste sygdomme og tilskadekomster, samt lindre den lidelse, de forårsager.

Ud over den fortsatte vægt på forebyggelse og sygdomsbekæmpelse, er solidaritet og lighed i adgangen til sundhed fremhævet som prioriteringer. Endvidere er der opstillet mål rettet til særlige aldersgrupper. De forskellige mål i strategien udkrystalliseres typisk i resolutioner, handlingsplaner og lignende med konkrete anbefalinger, dels til det videre samarbejde i WHO-regi, dels til landenes nationale politik.

I perioden 1992 til 1999 har der eksisteret en europæisk Alcohol Action Plan, som blev udarbejdet af WHO i samarbejde med de europæiske medlemslande. Planen omfattede en række forslag til begrænsning af alkoholrelaterede skader og ulykker og forslag til en indsats vedrørende behandling. I 1998 besluttede WHO at udarbejde en ny plan gældende for perioden 2000-2005. Denne plan blev på ny udarbejdet i et fællesskab mellem medlemslandene, hvor Sundhedsstyrelsen var den danske repræsentant.

Formålet med den nye plan er:

at øge befolkningens kendskab til alkohols skadelige virkninger
at reducere alkoholrelaterede skader i hjemmene, på arbejdspladserne og i samfundet som helhed
at begrænse de alkoholrelaterede ulykker og afledte skader heraf, herunder ulykker, vold, børnemishandling og familiekriser
at øge muligheden for effektiv behandling af personer med et storforbrug af alkohol
at beskytte børn og unge mod alkohol.

Planen blev vedtaget i september 1999 i Firenze, hvor Sundhedsministeren på Danmarks vegne tilsluttede sig planen. Planen er på mange måder identisk med initiativerne på alkoholområdet i Regeringens Folkesundhedsprogram 1999-2008. Danmark er således langt fremme i udmøntningen af den anden Alcohol Action Plan.

Af Lars Møller, afd. læge, Sundhedsstyrelsen

Betydningen for danske prioriteringer
Folketinget vedtog i 1988, at "Sundhed for Alle år 2000" skulle danne grundlag for Danmarks sundhedspolitik. I det ny nationale program "Regeringens Folkesundhedsprogram 1999-2008" ses mange fællestræk med "Sundhed for Alle" strategien og de 21 mål,WHO har opstillet.WHO´s strategi har således – i Danmark som i flere andre europæiske lande – været en inspirationskilde for det nationale folkesundhedsprogram.

I regeringens folkesundhedsprogram ses således mål for social lighed i sundhed, og mål der omhandler tobak, alkohol og andre risikofaktorer, mål der rettes mod særlige aldersgrupper (børn, unge, ældre) samt prioritering af forskning og uddannelse inden for sundhed.

Mange og væsentlige WHO-prioriteringer findes således allerede i vedtagen dansk sundhedspolitik.

Et konkret eksempel på sammenhængen mellem WHO´s strategi og dansk forebyggelsespolitik er alkoholområdet. WHO´s handlingsplan vedrørende alkohol går nu ind i sin tredje fase, der skal være gældende for perioden 2000-2005. Denne opdaterede plan blev vedtaget af de eu-ropæiske lande i september 1999. Sundhedsstyrelsen har deltaget i det arbejde, der ligger til grund for handlingsplanen, hvilket har givet mulighed for at udvikle en national strategi, der er i tråd med WHO´s anbefalinger. Et eksempel er, at alkoholkampagnerne i Danmark rettes bredt til befolkningen – og ikke alene til misbrugere.

Et andet eksempel er WHO´s handlingsplan vedrørende tobak, hvis anbefalinger fx om indsatser særligt rettet mod unge har været en af inspirationskilderne ved udformningen af dansk strategi på tobaksområdet.

Også på andre felter end de nævnte har Sundhedsstyrelsen gjort brug af WHO´s anbefalinger som grundlag for styrelsens rådgivning i sundhedsfaglige spørgsmål. Den danske nationale strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet er således udviklet i tæt samarbejde med WHO´s Europakontor.

På lokalt/regionalt plan kan WHO-strategiens fingeraftryk ligeledes ses på forebyggelsesarbejdet i Danmark: Et tværgående WHO-initiativ, som er blevet velkendt og godt forankret i Danmark, er "Sundby-By"-Netværket med de mangefacetterede forebyggelsesprojekter, som dette har affødt i danske byområder.

Endvidere er der gennem årene set en række eksempler på lokale/regionale forebyggelsesprogrammer i form af alkohol-, tobaks- og AIDS- kampagner, hvor WHO-modeller er brugt direkte eller som inspiration.

Således har både WHO´s overordnede og mere specifikke sundhedsfaglige arbejde uomtvisteligt haft stor betydning for Danmark, fordi det har været brugbart i det nationale arbejde. Det er blot ikke altid synligt, at de tilgrundliggende anbefalinger kommer fra WHO.

WHO´s 21 mål for det 21. århundrede
Sundhed for Alle-strategien blev fornyet og opdateret i 1998, hvor Europas lande vedtog 21 mål for sundheden i det 21. århundrede. Målene er resultatet af omfattende videnskabeligt arbejde og en grundig høringsproces i de 51 medlemslande.

I introduktionen til de 21 mål siger WHO´s daværende regionaldirektør, at hensigten blandt andet er at inspirere stats,- sundheds- og andre ministre i medlemslandene for at sikre, at der bliver taget skridt til, at landenes egen sundhedspolitik og strategier bringes på linie med "Sundhed i det 21. århundrede".

Følgende temaer går som en rød tråd gennem målene og de strategier, der knyttes til dem:

det multisektorielle ansvar for sundhed
sundhed gennem hele livet
sundhed som en grundlæggende menneskeret
solidaritet og retfærdighed på sundhedsområdet (både mellem landene og i de enkelte lande)
inddragelse af relevante sundhedspartnere (hjem, skole, arbejdsplads, lokalsamfund mm.)
enkeltpersoners og bl.a. lokalsamfundets deltagelse i og ansvar for sundhedsudviklingen
fortsat vægt på sygdomsforebyggelse- og bekæmpelse.

Disse mål sætter således dagsordenen for sundhedspolitikken indtil næste revision af målene, som er planlagt til at finde sted i år 2005.

Kilder:
Health 21 – health for all in the 21st century. An introduction to the health for all policy framework for the WHO European Region.World Health Organization Regional Office for Europe, Copenhagen,1999. European Health for All Series No 5

Health 21 – health for all in the 21st century. The health for all policy framework for the WHO Eoropean Region.World Health Organization Regional Office for Europe, Copenhagen,1999. European Health for All Series No 6

Sundhed i det 21. århundrede. Rammen for sundhed for alle politikken i WHO´s europæiske region - en dansk oversættelse. Dansk Sygeplejeråd i samarbejde med Sundhedsministeriet,1998

Sundhed i det 21. århundrede. Introduktion til rammen for sundhed for alle politikken i WHO´s europæiske region - en dansk oversættelse. Dansk Sygeplejeråd i samarbejde med Sundhedsministeriet,1998

Af Marianne Kristensen, Sundhedsstyrelsen