Familiær hyperkolesterolæmi - Intern statusrapport til Sundheds- og Ældreministeriet
Denne rapport er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen til Sundheds- og Ældreministeriet på baggrund af en satspuljebevilling til at styrke indsatsen for familiær hyperkolesterolæmi, hvor Sundheds- og Ældreministeriet har forespurgt Sundhedsstyrelsen om at afdække området.
24 NOV 2017
Familiær hyperkolesterolæmi er en tilstand med forhøjet kolesteroltal, som ikke er livstilsinduceret, men arvelig og ofte usynlig. Ubehandlet kan tilstanden føre til forkalkning af hjertets kranspulsårer i en ung alder, samt til tidlig og ofte uventet hjertedød. Nyere videnskabelige undersøgelser har påvist, at tilstanden er langt hyppigere end tidligere antaget, og at den effektivt kan behandles og hjertesygdom undgås, hvis tilstanden opspores i tide. Imidlertid har familiær hyperkolesterolæmi været overset og underbehandlet i de fleste lande, herunder i Danmark.