xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Årsopgørelse second opinion 2006

01 MAR 2007

Sundhedsstyrelsen nedsatte i januar 2003 et rådgivende panel vedrørende eksperimentel behandling. Panelet rådgiver om behandling af patienter, der har en livstruende kræftsygdom eller anden lignende livstruende sygdom, som der ikke umiddelbart kan tilbydes behandling for på offentlige sygehuse her i landet eller i henhold til reglerne om højtspecialiseret og forskningsmæssig behandling i udlandet. 

Regler for ordningen fremgår af §25 i Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling og befordring m.v. (nr. 109 af 21/02/2006). Panelet kan i henhold til reglerne give råd om yderligere udredning og behandling i Danmark, højt specialiseret behandling i udlandet, forskningsmæssig behandling i Danmark, forskningsmæssig behandling i udlandet, eksperimentel behandling i Danmark og eksperimentel behandling i udlandet.

Fra 1. januar 2005 har det også været muligt at modtage eksperimentel behandling i Danmark i henhold til ordningen. Der er etableret seks funktionelle enheder for eksperimentel kræftbehandling på de involverede afdelinger i onkologi ved Rigshospitalet, Herlev, Odense, Århus, Ålborg og på Vejle Sygehus. Disse enheder or eksperimentel kræftbehandling tilbyder eksperimentelle behandlinger aftalt i Sundhedsstyrelsens Nationale Koordinations Udvalg, NKU, samt endvidere i henhold til rådgivning fra Sundhedsstyrelsens second opinion panel.

I denne udgivelse præsenteres årsopgørelsen 2006.

Årsopgørelse Second opinion