Ekstra hold på diplommodul for ledere og nøglepersoner i ældreplejen
Nu åbner vi for tilmelding til to ekstra hold af det det gratis diplommodul ”Faglig ledelse af kvalitet i værdig ældrepleje”, som Videnscenteret for værdig ældrepleje siden 2022 har udbudt i samarbejde med professionshøjskolen UCNact2learn. De to hold afholdes i efteråret.
29 FEB 2024
Hvordan styrker du medarbejdernes kompetencer til at yde en værdig ældrepleje trods travlhed og krævende opgaver? Det er noget af det, du kommer til at arbejde med på Videnscenterets diplommodul om faglig ledelse af en værdig ældrepleje.
I samarbejde med professionshøjskolen UCNact2learn har Videnscenteret allerede haft omkring 250 ledere og nøglepersoner igennem modulet. 77procent af deltagerne har i evalueringen tilkendegivet, at forløbet i høj grad har øget deres faglige viden om arbejdet med værdighed i ældreplejen. Med Videnscenterets forlængelse i 2024 bliver det nu muligt at udbyde to hold mere.
”Ledere og andre nøglepersoner har en stor og kompleks opgave i at sikre kvaliteten i en værdig ældrepleje, herunder også opgaven med at forebygge omsorgstræthed og forråelse i ældreplejen. Derfor er vi rigtig glade for fortsat at kunne tilbyde et diplommodul, hvor man kan få styrket sin faglige viden om personcentreret ledelse og lære redskaber til øget faglig refleksion og kvalitet,” fortæller programleder af Videnscenter for værdig ældrepleje, Kari Rose Holm.
Det udbydes et hold i København med holdstart den 21. august og et hold i Aarhus med holdstart den 22. august. Pladserne fordeles efter godkendelse af gældende adgangskrav efter først til mølle-princippet.

Hvad får du ud af at deltage?
I undervisningen kommer du til at arbejde med, hvordan man kan:
- Skabe mening og større forståelse hos medarbejderne om vigtigheden af den personcentrerede omsorg for borgernes trivsel
- Øge den daglig selvrefleksion på arbejdspladsen: Hvad kan man gøre for at sikre, at den enkelte borger føler sig værdigt behandlet?
- Forebygge omsorgstræthed blandt medarbejdere
- Skabe en åben læringskultur, hvor medarbejderne føler sig trygge ved at dele og drøfte gode og dårlige erfaringer
- Arbejde med forbedringsmodellen ift. systematisk forandringsarbejde for større værdighed i ældreplejen.
Diplommodulet henvender sig især til ledere og nøglepersoner, der har ansvar for at udvikle medarbejdernes praksis eller implementere processer og arbejdsgange i en kommunal eller privat plejeenhed.
Diplommodulet er et deltidsstudie og består af 7 undervisningsdage med virtuelle møder undervejs. Undervisningen vil bestå af faglige oplæg, samt gruppearbejde og mulighed for refleksion over egen praksis, i form af et selvvalgt forbedringsprojekt, man undervejs arbejder med.
Foruden underviserne fra UCNact2learn vil psykolog og specialist i arbejds- og organisationspsykologi Iben Ljungmann også undervise en enkelt dag.
Læs mere om diplommodulet, tilmelding og adgangskrav