xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Vejledningen om brug af tandfyldnings­materialer er blevet revideret

Sundhedsstyrelsen har revideret vejledningen til tandlæger om brugen af tandfyldningsmaterialer. Brugen af sølvamalgam indskrænkes.

09 JUL 2018

Sundhedsstyrelsen har revideret vejledningen til tandlæger om brugen af tandfyldningsmaterialer. Brugen af sølvamalgam indskrænkes.

Sølvamalgam kan anvendes ved fyldningsterapi i blivende kindtænder i de tilfælde, hvor det er tydeligt, at en fyldning i dette materiale vil have den bedste holdbarhed. De tilfælde er i dag afgrænset til tandbehandlinger med manglende mulighed for tørlægning, vanskelig tilgængelighed af huller (kavitet), speciel stor kavitet eller stor afstand til nabotand.

Som følge af en EU-forordning (EU) 2017/852 af 17. maj 2017 er det yderligere indskrænket, at sølvamalgam pr 1. juli 2018 ikke må anvendes ved fyldningsterapi af børn under 15 år og af gravide eller ammende kvinder, medmindre tandlægen finder, at det er strengt nødvendigt på grundlag af patientens særlige medicinske behov. 

Vejledningen om anvendelse af tandfyldningsmaterialer (2018) på Retsinformation.dk