Ny retningslinje skal begrænse overflødig medicinbrug hos personer med demens

En ny national klinisk retningslinje giver anbefalinger om brug af medicin hos personer med demens. Retningslinjen indeholder blandt andet anbefalinger om, hvordan de kan stoppe med langvarig behandling med antipsykotisk medicin.

Hver sjette person med demens (17 procent) får dagligt mere end ti lægemidler. Til sammenligning er det mindre end hver tiende af den tilsvarende ældre befolkning uden demens, der får mere end ti lægemidler hver dag. Personer med demens kan både få medicin mod deres demenssygdom og mod andre sygdomme, fx diabetes eller hjerte-kar-sygdom.

”Det kan være vanskeligt for læger at behandle patienter med demens med lægemidler, fordi patienterne ikke altid kan udtrykke, hvad deres symptomer er. Derfor har vi i samarbejde med en arbejdsgruppe valgt at lave anbefalinger for de symptomer og sygdomme, som personer med demens hyppigt får medicin for, blandt andet medicin mod smerter, søvnforstyrrelser og depressive symptomer”, siger Simon Tarp, formand for arbejdsgruppen i Sundhedsstyrelsen.

Retningslinjen understreger, at regelmæssig gennemgang af medicinen hos personer med demens kan sikre, at de kun får den medicin, de har behov for. Retningslinjen giver desuden anbefalinger om, hvordan man kan trappe ned og stoppe for behandlingen med udvalgte lægemidler, som ofte bliver anvendt hos personer med demens. Det anbefales blandt andet at stoppe med langvarig behandling med antipsykotisk medicin, fordi behandlingen er forbundet med alvorlige bivirkninger og en øget risiko for død. 

Retningslinjen lægger derudover vægt på, at ophør af medicin kræver, at der er fokus på, om der sker ændringer i symptomer eller adfærd. I denne opfølgning er det vigtigt at inddrage personen med demens, samt dennes pårørende og eventuelle plejepersonale.

Se retningslinjen: NKR: Demens og medicin