xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Ny pulje skal styrke rehabilitering for de svageste ældre

Kommuner kan nu søge penge til at udvikle rehabilitering for de svageste ældre og forbedre funktionsevnen, mestring af hverdagen og livskvaliteten for denne målgruppe.

09 MAR 2018

Kommuner kan nu søge penge til at udvikle rehabilitering for de svageste ældre og forbedre funktionsevnen, mestring af hverdagen og livskvaliteten for denne målgruppe.

Puljen kan søges af kommuner - både en eller flere kommuner i samarbejde - der ønsker at udvikle og afprøve metoder, tilgange og arbejdsgange til deres rehabiliterende indsats for borgere i eget hjem og i plejebolig. Projekterne kan også udvikle og afprøve forskellige tilgange til det tværfaglige samarbejde omkring den enkelte borger. Målgruppen kan for eksempel være borgere, der har hyppige hospitalsindlæggelser, demens eller som er i palliative forløb samt borgere med sociale problemer som alkoholmisbrug.

”Det er vigtigt at have fokus på ældre menneskers egne behov, ressourcer og mestringsevner i rehabiliteringsforløb. Det gælder ikke mindst for de svageste ældre, der kan have vanskeligt ved at formulere egne behov og mål med indsatsen. Indsatser overfor denne gruppe skal bygge på et velfungerende tværfagligt samarbejde, der kan samles om at hjælpe dem,” siger Louise Scheel Thomasen, projektleder i Sundhedsstyrelsen. 

Information om puljen

Puljen ”Styrket rehabiliteringsindsats for de svageste ældre” er en del af satspuljeaftalen på ældreområdet for 2018-2021. Der er afsat i alt 30 millioner kroner til en ansøgningspulje til projekter i perioden 2018-2020.

Puljen kan søges af en eller flere kommuner i samarbejde, og kan inddrage private aktører.

Ansøgningsfristen er den 8. maj 2018 kl. 12.00.

Læs mere om puljen