De veluddannedes børn drikker mest

De elever, der drikker mest, adskiller sig fra deres kammerater, som drikker mere moderat, på en lang række områder. De sover dårligere, de har langt flere negative oplevelser med alkohol – og deres forældre er bedre uddannede og tjener mere.

Det fremgår af en ny rapport om alkohol blandt gymnasie- og erhvervsskoleelever, som Statens Institut for Folkesundhed har udarbejdet for Sundhedsstyrelsen. Rapporten viser, at omkring hver femte elev drikker langt over det anbefalede, og endda over det niveau man kalder højrisikogrænsen, som er 14 genstande om ugen for kvinder og 21 for mænd. Men samtidig viser rapporten også, at flertallet blandt eleverne har et lavt alkoholforbrug.

Bedst står det til blandt de elever, hvis forældre har den korteste uddannelse.  Næsten halvdelen af gymnasieleverne – 47 % - med forældre som ikke har nogen uddannelse ud over Folkeskolen, har et lavt alkoholforbrug.  Ser man på de gymnasieelever, som har forældre med videregående uddannelser, er det kun en tredjedel.

Samme billede tegner sig, når man ser på de elever, som drikker meget. 15 % af de gymnasielever, som har forældre, der har Folkeskolen som eneste uddannelse, har et højt alkoholforbrug.  Men blandt de elever, hvis forældre har en videregående uddannelse, er det hver femte, som drikker meget.

Snak med dit barn

For at undgå at eleverne drikker for meget, ligger der en vigtig opgave både på uddannelsesinstitutionerne og hos forældrene:

”Forældre skal være bedre til at sætte grænser for deres børn og signalere tydeligt, at det ikke er i orden at drikke sig fuld hver weekend. Tallene viser jo, at der er tydelige konsekvenser for de unge, som drikker meget ofte, så det er misforstået omsorg, hvis man synes det er ok,” siger Niels Sandø, konstitueret enhedschef i Sundhedsstyrelsen og tilføjer:

”Som forældre er det vigtigt, at man løbende taler med sit barn om, hvor meget det er fornuftigt at drikke til en fest, og at man laver aftaler om det – og det ved vi har en positiv effekt på de unges alkoholforbrug.”

”Og så er det vigtigt, at ungdomsuddannelserne tilbyder nogle fornuftige rammer for, hvor meget alkohol skal fylde”, understreger Niels Sandø.

Ulykker, slagsmål og fortrudt sex

Det er ikke uden konsekvenser, for de elever, der drikker ofte og meget.  Blandt de gymnasieelever, der drikker over højrisikogrænsen, er der fx 17 procent, der har været involveret i uheld eller ulykker. Det har kun 7,7 procent af dem, der holder sig under højrisikogrænsen. Samme tendens ses blandt erhvervsskoleeleverne, hvor 28 procent af dem, der drikker over højrisikogrænsen, har været involveret i uheld eller ulykker, mens tallet for de mindre drikkende er 12 procent.

Og billedet gentager sig, når man ser på andre negative konsekvenser af meget alkohol. På både gymnasier og erhvervsskoler er de elever, der drikker over højrisikogrænsen, oftere involveret i slagsmål, de sover dårligere om natten og har oftere problemer med forældrene end de elever, der drikker mindre. Og de har oftere taget stoffer og haft sex, som de efterfølgende har fortrudt.

Rapporten er baseret på Ungdomsprofilen 2014, der er en spørgeskemaundersøgelse udført blandt elever på gymnasier og HF samt erhvervsuddannelser i 2014. Undersøgelsen omfatter således ikke alle unge, men alene unge på gymnasier og HF samt erhvervsuddannelser.

Rapporten beskriver elevernes alkoholvaner, alkoholkultur og sammenhængen mellem alkoholindtag og trivsel blandt 70.503 gymnasieelever (inklusiv HF) og 4.022 grundforløbselever på erhvervsuddannelser.

Alkohol blandt gymnasie- og erhvervsskoleelever - Alkoholvaner, alkoholkultur og trivsel