xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Pulje har mindsket alkohol og øget trivslen blandt ledige

Det kan betale sig at sætte ind med målrettede trivsels- og alkoholindsatser via jobcentrene, viser en ny evaluering. Indsatsen har ført til et nedsat alkoholforbrug og til øget trivsel blandt ledige aktivitetsparate- og uddannelsesparate borgere.

24 APR 2017

Det kan betale sig at sætte ind med målrettede trivsels- og alkoholindsatser via jobcentrene, viser en ny evaluering. Indsatsen har ført til et nedsat alkoholforbrug og til øget trivsel blandt ledige aktivitetsparate- og uddannelsesparate borgere.

Fem kommuner har fra 2013 til 2016 deltaget i et satspuljeprojekt om at opspore personer med et højt alkoholforbrug og lav trivsel via jobcentrene. Kommunerne, der har deltaget, er: Faxe, Kolding, Norddjurs/Favrskov, Hørsholm og Vordingborg.
 
Projekterne er nu blevet evalueret af COWI, og evalueringen viser, at de borgerne, der har modtaget en målrettet alkoholindsats, i gennemsnit har nedsat deres forbrug med 2,9 genstande pr. dag. Desuden har jobcentrenes trivselsindsatser ført til en øget score blandt de deltagende borgere på 20 point i det såkaldte WHO-trivselsindeks. For at sætte dette tal i perspektiv skal det nævnes, at den gennemsnitlige score indledningsvist var 35 point, og at den gennemsnitlige score for hele befolkningen er 68 point. 
 
”Kommunerne har gennem projekterne sat ind overfor nogle målgrupper, der var relativt langt fra arbejdsmarkedet, da de blev visiteret til projektet, og som typisk har haft andre problemer end manglende beskæftigelse eller uddannelse. Gruppen viste sig at være langt mere sårbar end forventet, og derfor er det ekstra positivt at se, at det er muligt at gøre en forskel for deres trivsel med relativt korte forløb”, siger Rikke Primdahl, specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen
 
Evalueringen viser, at de borgere, der scorede dårligst på WHO-trivselsindekset før projektstart, er de borgere, der har løftet sig mest. Derimod er der ikke fundet sammenhæng mellem borgerens forudgående ledighedsperiode og trivselsscoren. Evalueringen indikerer dog en sammenhæng mellem de lediges trivsel og deres efterfølgende mulighed for at komme i arbejde eller i gang med en uddannelse. Det stemmer også overens med lignende undersøgelser (KORA 2010), der har vist, at et dårligt mental helbred og brug af psykofarmaka nedsætter muligheden for at komme ud af ledighed. 
 
De 5 kommuner har også gjort en lang række læringer og erfaringer i forbindelse med, at de skulle køre indsatserne. Indsatserne skulle implementeres i en hverdag med travhed og mange øvrige mål og dagsordener – og handlede om emner, som kan være svære at tale om. Nogle jobcentre valgte derfor for eksempel at lægge ansvaret for screeningerne hos andre medarbejdere end hos sagsbehandlerne, som oprindeligt var tænkt som den primære indgang til borgerne.