xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Ny referencedosis for røntgenundersøgelser af lænden

Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse (SIS), har revideret den nationale referencedosis for røntgenundersøgelse af lænden (columna lumbalis) hos kiropraktorer.

16 NOV 2017

Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse (SIS), har revideret den nationale referencedosis for røntgenundersøgelse af lænden (columna lumbalis) hos kiropraktorer.

Foruden referencedosis indeholder udgivelsen også en præcisering af metoden til indsamling og vurdering af egne målinger.

Referencedosis er et fastlagt nationalt dosisniveau, som en undersøgelse på en standardpatient forventes at holde sig under.

”Referencedoser er et vigtigt redskab til den løbende forbedring af kvaliteten af røntgenundersøgelser, til gavn for såvel patienter og personalet. Derudover er den bedste form for strålebeskyttelse, at den enkelte undersøgelse er berettiget, og at personalet er bevidst om den stråledosis, en røntgenundersøgelse påfører patienten”, forklarer Hanne Waltenburg, sektionsleder i Strålebeskyttelse. 

De indsamlede doser er ikke direkte udtryk for den stråledosis, som patienten modtager, men det er den bedste og lettest tilgængelig metode, man har til sammenligning af doserne.

Referencedoser for røntgenundersøgelse af columna lumbalis hos kiropraktor