xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Konference: Hvordan får vi ansvarlig udskænkning i nattelivet?

Sundhedsstyrelsen og Center for Rusmiddelforskning inviterer til konference om ansvarlig udskænkning i nattelivet den 15. marts 2017 i Odense.

19 JAN 2017

Sundhedsstyrelsen og Center for Rusmiddelforskning inviterer til konference om ansvarlig udskænkning i nattelivet den 15. marts 2017 i Odense.

På konferencen bliver deltagerne klædt på til at skabe et trygt natteliv for unge i lokalområdet gennem metoden ”Ansvarlig udskænkning”, der har haft gode resultater. Metoden har fokus, hvordan kommune, politi og en række andre aktører sammen kan skabe et trygt natteliv for unge. På konferencen får du:

Ny viden fra en undersøgelse af nattelivet for unge og af de ansattes arbejdsmiljø

  • Inspiration som kommune eller politi til at prioritere arbejdet med at etablere samarbejde med de mange aktører, der i fællesskab kan skabe og fastholde om et trygt natteliv for unge

  • Eksempler på, hvordan I kan starte et samarbejde

  • Eksempler på, hvordan I kan håndtere udfordringer fra såvel politiets som bevillingsnævns side

  • Mulighed for dialog om, hvordan der kan deles erfaringer på tværs af politikredse og kommunegrænser  

På konferencen bliver Center for Rusmiddelforsknings undersøgelse af unges natteliv præsenteret. Desuden præsenteres erfaringerne fra forskellige dele af landet med arbejdet med at skabe trygge rammer for de unges festliv - lige fra politi, bevillingsnævn, SSP-organisation, restauratørforening til uddannelsesinstitutioner.

Målgruppen for konferencen er bevillingsnævn, politikere, sundhedsfaglige og SSP faglige medarbejdere i kommune, lokalråd, ledere og medarbejdere i politiet, foreninger for ledere på uddannelsesinstitutioner og andre, der har et ansvar for og arbejder med unge i nattelivet og alkoholudskænkning.

Praktisk information

Konferencen bliver holdt:
Onsdag d. 15 marts 2017 kl. 9.30 – 15.20
på Radisson Blu H.C. Andersen Hotel, Claus Bergs Gade 7, Odense.

Deltagelse er gratis. Du er velkommen til at sende invitationen videre til relevante medarbejdere og kollegaer i din organisation.

Se det foreløbige program 

Henvendelser angående programmet kan rettes til: Hanne Vibjerg, Sundhedsstyrelsen