xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Hvordan forbedrer vi unges trivsel?

Danske unges trivsel sættes i dag under lup ved konferencen Mental sundhed blandt unge – hvordan kan den styrkes? Konferencen tager udgangspunkt i en rapport med ny viden om, hvordan det er at være ung i dag.

24 OKT 2017

Danske unges trivsel sættes i dag under lup ved konferencen Mental sundhed blandt unge – hvordan kan den styrkes? Konferencen tager udgangspunkt i en rapport med ny viden om, hvordan det er at være ung i dag.

I dag får vi et billede af, hvordan unge trives, når Sundhedsstyrelsen holder en konference, der stiller skarpt på de unges mentale sundhed, og hvordan den kan styrkes. I forbindelse med konferencen udkommer en rapport, der giver et indblik i, hvilke unge, der trives og mistrives, samt hvilken social- og sundhedsmæssig adfærd, der knytter sig til deres trivsel.

- Rapporten giver ny viden om omfanget af trivsel og mistrivsel hos unge og hvilke grupper af unge, vi skal være særligt opmærksomme på. Den gode nyhed er, at langt størstedelen af unge trives, er glade for at gå i skole og har tætte relationer til venner og familie, siger Mille Kathrine Pedersen, projektleder for mental sundhed i Sundhedsstyrelsen.

Rapportens data stammer fra Ungdomsprofilen 2014, hvor 70.000 unge fra gymnasierne – STX, HHX, HTX og HG – og 5.000 fra erhvervsuddannelserne blev spurgt ind til forskellige forhold vedrørende deres liv. De data giver et unikt indblik i ungdomsliv, social- og sundhedsadfærd, og tegner et billede af, hvordan det står til med unges mentale sundhed.

De unge har det godt – men én gruppe halter efter

Undersøgelsen inddeler de unge i fem overordnede kategorier: Grøn, lysegrøn, gul, orange og rød. Den grønne gruppe har høj trivsel, mens den røde har en lav grad af trivsel. Den overordnede tendens er, at de unge trives, og langt størstedelen placerer sig i den grønne kategori.

Men for de omkring 7 procent, der placerer sig i den røde kategori, er virkeligheden en noget anden. Et af kendetegnene ved gruppen er, at deres trivsel er udfordret på mange forskellige områder af livet.

- Vi har her at gøre med en gruppe, der virkeligt er dårligere stillet end resten af de unge. De er overrepræsenterede i mange kategorier som ensomhed, alkoholmisbrug i hjemmet, lavt selvværd og stress, og vi kan samtidig se, at de har lav livstilfredshed og er mere selvskadende end andre unge. Der skal med andre ord en bred social indsats til, hvis de unge i den røde gruppe skal løftes, siger Mille Kathrine Pedersen.

Læs rapporten, eller se mere om konferencen her.