xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Høring: Anbefalinger for den palliative indsats

Sundhedsstyrelsen sender nye anbefalinger for patienter med livstruende sygdomme i høring. Anbefalingerne skal være med til at skabe indsatser af høj faglig kvalitet og sammenhæng i patientforløbet.

04 OKT 2017

Sundhedsstyrelsen sender nye anbefalinger for patienter med livstruende sygdomme i høring. Anbefalingerne skal være med til at skabe indsatser af høj faglig kvalitet og sammenhæng i patientforløbet.

Den palliative indsats for patienter med livstruende sygdomme tager udgangspunkt i et helhedsperspektiv på patienten og de pårørendes behov og problemer i forbindelse med en livstruende sygdom.

Indsatsen skal fremme livskvaliteten hos de patienter og familier, som står over for de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom ved at forebygge og lindre deres lidelser gennem en tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering og behandling af deres symptomer - uanset om de er af fysisk, psykisk, social og/eller eksistentiel/åndelig art.

Anbefalingerne har til formål at skabe lighed i adgangen til de palliative behandlingstilbud overalt i landet - uanset diagnose, så alle patienter med livstruende sygdomme, og ikke kun patienter med kræftsygdomme, får imødekommet deres behov, og kvaliteten af indsatsen bliver løftet.

Det gælder i særlig grad i forhold til den basale palliative indsats, der bliver givet på de fleste sygehusafdelinger, i kommunerne og i almen praksis og den øvrige praksissektor.

Formålet er desuden at understøtte det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde og dermed sammenhængen i patientforløbet.

Anbefalingerne er en revision af Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra 2011. Revisionen er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen i samarbejde med en bredt sammensat arbejdsgruppe.

Anbefalingerne er i høring til og med mandag den 23. oktober 2017 kl. 12.

Høring om anbefalinger for den palliative indsats (på høringsportalen)