xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Betydelige problemer med rød-gul-grøn-ordningen hos tandlæger

Sundhedsstyrelsen har evalueret den nationale kliniske retningslinje for den såkaldte rød-gul-grøn-ordning, i fagkredse kendt som ”Fastlæggelse af intervaller mellem diagnostiske undersøgelser i tandplejen”. Selvom retningslinjen vurderes som et godt fagligt redskab, viser evalueringen, at der er store problemer med at bruge retningslinjen i praksis.

24 NOV 2017

Sundhedsstyrelsen har evalueret den nationale kliniske retningslinje for den såkaldte rød-gul-grøn-ordning, i fagkredse kendt som ”Fastlæggelse af intervaller mellem diagnostiske undersøgelser i tandplejen”. Selvom retningslinjen vurderes som et godt fagligt redskab, viser evalueringen, at der er store problemer med at bruge retningslinjen i praksis. 

Formålet med den nationale kliniske retningslinje er at vejlede tandplejen i at indkalde borgerne til undersøgelse efter individuelt behov.  Raske borgere med en sund livsstil behøver ikke så tit at blive undersøgt af tandlægen som de, der har aktiv tandsygdom, og hvor forebyggelse og behandling kan være nødvendigt.

Patienter bliver inddelt i enten grøn, gul eller rød kategori hos deres tandlæge. Rationalet bag konceptet er, at ”grønne” patienter, der er klinisk sunde og i lav risiko for at udvikle ny sygdom, kan nøjes med at gå til undersøgelse hos tandlægen med 12-24 måneders mellemrum, mens ”gule” og ”røde” patienter med aktiv sygdom og kendte risikofaktorer hyppigere og efter behov kan få kontrolleret om deres tandsygdom er i bedring. 

I Økonomiaftalen for regionerne for 2017 blev det besluttet, at Sundhedsstyrelsen skulle evaluere retningslinjen. Sundhedsstyrelsen begyndte arbejdet med evalueringen i foråret 2017, og den ligger nu færdig.

Kirsten Hansen, sektionsleder i Sundhedsstyrelsens Enhed for planlægning, siger om evalueringens overordnede resultater:

- Det, vi kan se, er, at selvom tandlæger og tandplejere oplever, at retningslinjen er et godt fagligt redskab, så har de haft store problemer med at bruge den korrekt i deres daglige, praktiske arbejde.

Otte ud af 10 er gule

Evalueringen viser, at tandlægerne har placeret hele 79 % af de voksne patienter i gul kategori.

- At så mange patienter er gule er meget bemærkelsesværdigt, fordi vi ved, at voksne danskere generelt har sunde tænder. Andelen af gule patienter er også højere end de måltal, Sundhedsstyrelsen har opstillet for inddeling af patienter i de tre farvekategorier, fortæller Kirsten Hansen.

En af årsagerne til den høje andel af ”gule” patienter er ifølge evalueringen, at tandlægerne har placeret mange patienter i gul kategori, selvom de ikke har en tandsygdom. Det er i uoverensstemmelse med den kliniske retningslinje, hvori der står, at patienter skal have en aktiv tandsygdom for at blive ”gule”.

En retningslinje, der ikke bliver fulgt, og en overraskende stigning i ydelser

Evalueringen viser også, at der er sket en massiv stigning i tandlægernes brug af ydelserne ’Individuel forebyggende behandling’ og tandrodsrensning. Det er overraskende, idet tandsundheden ikke kan have ændret sig så markant over en så kort tidsperiode, som Sundhedsstyrelsen har undersøgt.

Den store stigning skyldes formentlig problemerne med at bruge retningslinjen i praksis, vurderer Kirsten Hansen og uddyber:

- Når det på flere områder er slået fejl at få indarbejdet den kliniske retningslinje i praksis, skyldes det både en forkert brug af retningslinjen og problemer af mere systemteknisk karakter. Blandt andet er det kommet frem, at tandlægerne i nogle tilfælde ikke registrerer blødningsgrad ved tandkødsbetændelse i patientens journal, selvom det er en forudsætning for, at tandlægen kan vurdere, om en patient med let tandkødsbetændelse kan følges i gult eller grønt spor. Evalueringen peger også på nogle systemtekniske ”låsninger” mellem ydelser i den elektroniske patientjournal og tandlægeoverenskomsten, som kan have været en årsag til, at nogle ydelser er steget.

Et eksempel på en systemteknisk ”låsning” er, at ”grønne” patienter i den elektroniske patientjournal har skullet gøres ”gule”, før tandlægerne eksempelvis kan reparere en defekt fyldning med tilskud.

Både tandlæger og regioner skal rette op på fejlkilder

På baggrund af evalueringen kommer Sundhedsstyrelsen med en række anbefalinger, som kan hjælpe både tandlæger og regioner med at rette op de steder, hvor der er problemer med at følge retningslinjen i praksis.

- Vi anbefaler blandt andet, at Danske Regioner sammen med Tandlægeforeningen undersøger mulighederne for at rette op på de systemtekniske problemer, og at tandlægerne bliver bedre til at registrere patientens blødningsgrad ved tandkødsbetændelse i journalen. Det er derfor en fælles opgave for tandlæger og regioner at løse problemerne med implementering af den kliniske retningslinje, siger Kirsten Hansen.

Rapport

Evaluering af National Klinisk Retningslinje for fastlæggelse af intervaller mellem  diagnostiske undersøgelser i tandplejen