xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Screening kan målrette forebyggende indsatser til ældre

Det betaler sig at gå systematisk til værks, når man skal finde de ældre mennesker, der har mest brug for en hjælpende hånd til at forebygge fysisk og psykisk mistrivsel. Det viser en ny evaluering af et projekt i to kommuner.

30 NOV 2016

Det betaler sig at gå systematisk til værks, når man skal finde de ældre mennesker, der har mest brug for en hjælpende hånd til at forebygge fysisk, social og psykisk mistrivsel. Det viser en ny evaluering af et projekt i to kommuner.

Frederiksberg og Aarhus' kommuner har de sidste to år arbejdet med systematisk at screene de borgere, der modtager forebyggende hjemmebesøg. Målet var at finde ud af, hvilke borgere der kunne have mest gavn af forebyggende indsatser i form af enten fysisk aktivitet eller socialt samvær.

”Vi er glade for at se, at screeningen kan bidrage til at finde dem, der har brug for en indsats. Det kan hjælpe kommunerne med at sikre, at de forebyggende indsatser bliver tilbudt dem, der kan få mest gavn af dem,” siger Anette Thorsmark, der er fuldmægtig i Sundhedsstyrelsen.

Den screening, de to kommuner har prøvet af, består af tre forskellige dele, som bliver brugt under det forebyggende hjemmebesøg. Fysikken testes med en rejse-sætte-sig-test, hvor borgeren skal rejse sig fra og sætte sig på en stol så mange gange som muligt på 30 sekunder. GDS-testen består af 14 ja/nej spørgsmål, som skal identificere om borgeren har eller er i risiko for at få en depression. Borgeren får derudover to spørgsmål om selvmordstanker og -adfærd. 

Alt efter hvad screeningen viste, kunne borgerne få tilbudt to forskellige forebyggende tiltag. Ældre med et fysisk behov blev tilbudt at deltage i en gå-gruppe, mens ældre, der havde brug for social og psykisk støtte blev tilbudt at deltage i netværksgrupper. 

Svært at motivere de særligt skrøbelige ældre 

Tilbagemeldingen fra de kommunale medarbejdere er, at screeningsmetoderne var anvendelige og nyttige til at finde nogle af ældre, der havde behov for forebyggende indsatser. Men det lykkedes ikke at finde og motivere de ældre, der har det største behov for forebyggende tiltag. Det skyldes til dels, at screeningen kun kunne gennemføres hos de ældre, der takkede ja til et forebyggende hjemmebesøg. Samtidig viser evalueringen, at flere af de ældre, der var i den primære målgruppe for de to tiltag, faldt fra undervejs.

”Vi ved, at de ældre, der takker nej til det forebyggende hjemmebesøg, ofte er nogle af de mest skrøbelige. Spørgsmålet er hvordan vi når ud til dem, når de takker nej til forebyggende indsatser. Det skal vi arbejde videre med, ligesom vi skal finde ud af, hvordan vi motiverer de ældre til at deltage, når vi har opsporet dem. Vi ved blandt andet, at mænd er mere tilbøjelige til at deltage, hvis indsatserne er særligt målrettet mænd,” siger Anette Thorsmark. 

Rapport: Forebyggelse på ældreområdet - Evaluering af forebyggelse af fysisk, social og psykisk mistrivsel blandt ældre borgere

Mere information om projektet