Foto: Af Jonas Bonde

 Mine venner har haft en stor betydning i mit sygdomsforløb. Da jeg ikke havde kræfter eller overskud til at være sammen med dem, hjalp det rigtig meget, at de ville spille computer og snakke med mig over nettet. Det gjorde, at jeg følte, jeg ikke var ved at miste dem. Vi kunne lave noget sammen og skabe nye minder. Mine venner var rigtig gode til at være sammen med mig på måder, hvor jeg kunne deltage. Vi holdt endda nytårsaften sammen. De kunne have taget til vilde fester, men i stedet valgte de at spille computer hele aftenen med mig. Det betød, at jeg følte, jeg havde noget at leve for. Samværet med dem gav mig energi og kræfter til at kæmpe videre mod sygdommen. Uden mine venner havde jeg ikke været her i dag. De skal have en kæmpe tak!"
- EN AF OS-ambassadør Filip

Psykisk lidelse i ungdomsårene

Hvis du selv har eller har haft en psykisk sygdom, eller kender en der har, så har du måske oplevet, at man kan blive mødt med mange fordomme, der ofte skyldes manglende viden om og kendskab til psykisk sygdom. Skamfølelse over at have en psykisk lidelse eller frygt for andres reaktion, kan medføre, at man ikke får talt med nogen om, hvordan man har det. Den situation kan betyde, at man også for sent kommer i behandling, og at ens problemer vokser sig større. Det kan også være svært at vurdere, hvornår ens problemer er slemme nok til, at man skal have hjælp til at håndtere dem - og hvornår det faktisk er en sygdom, man skal have behandling for. Derfor er større åbenhed og viden om, at man kan komme sig med den rigtige hjælp meget vigtig.

Derfor vil vi altid opfordre til, at man taler med nogen om det. Det kan være vejen til at få hjælp og støtte.

I mange tilfælde vil der være familie, venner, din læge eller andre behandlere, som kan hjælpe, hvis du som ung oplever psykiske problemer. Men nogle gange er det rigtig svært for andre selv at finde ud af, om de skal gribe ind, og om du har brug for hjælp. Også selvom man godt kan fornemme, at noget er forandret hos dig og din måde at være på.

Vi ved også, at det første skridt tit er det sværeste. Det kan være svært at række ud, og sige højt for sig selv og andre, at man ikke har det godt. Men når det først er gjort, kan det hele blive lettere, og du er ikke længere alene med dine problemer.

Et skema til at vurdere din psykiske trivsel

I dette skema har vi samlet tegn på trivsel, stress, mistrivsel og alvorlige psykiske problemer. Det kan være en hjælp til at vurdere, hvornår man har det psykisk dårligt, og hvornår man skal reagere på tegnene. Derudover finder du gode råd og redskaber til hvordan du som ven kan støtte op alt efter om din ven trives, har tegn på stress, mistrivsel eller psykiske problemer. Klik på skemaet for at gøre det større.

6 gode råd til dig der er ramt af psykiske problemer - og til dig, der er ven til en, der har det svært

Ta' fat i hinanden. Venner, familie, lærere eller andre betyder rigtig meget for at få det godt igen.

Det bedste du kan gøre som ven eller veninde, er at lytte!

Undervurder ikke problemer. Og ræk ud efter hjælp og støtte, hvis du er i tvivl om, hvor alvorlige de er.

Du kan fx snakke med din lærer, studievejlederen på din skole eller en anden voksen, som du er fortrolig med. Måske det også vil være relevant at tale med din læge. Hvis du er bekymret for din ven/veninde, kan du også række ud efter hjælp og fortæller om din bekymring hos fx din lærer.

Frygt ikke for at give udtryk for din bekymring for fx en ven. Hold fast og giv ikke op, selv om du bliver mødt af en afvisning.

Respekter din vens følelser - også selvom de kan være svære at forstå.

Vær åben og tal også om de svære tanker, følelser og situationer.

Hold fast i jeres kontakt og venskab, vær dig selv og gør de ting, I plejer at gøre sammen.

Det kan være vigtigt, at du ikke ser anderledes på personen, som er blevet ramt af en psykisk sygdom.