xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Unge og trivsel

Arrangeret af PsykInfo- Kompetencecenter for Recovery i Region Sjælland

Vi taler om, hvordan åbenhed og dialog kan være med til at styrke trivslen hos unge, og hvad man kan gøre, når man som ung mistrives og har brug for hjælp.

Modgang og følelsesmæssige udfordringer er ofte en del af den almindelige udviklingsproces for et ungt menneske. Men hvad er forskellen på at opleve modgang og at være i mistrivsel? Hvornår skal man handle for at undgå, at det udvikler sig til en psykisk lidelse? Og hvad kan man gøre?

I denne talk sætter vi fokus på, hvordan man som ung kan tale med andre om det, der er svært, samt hvordan man skaber åbenhed og rum for samtaler, hvis man er tæt på et ungt menneske. En fagperson fra Psykiatrien deler sin faglige viden om emnet, og en EN AF OS-ambassadør, der selv har oplevet at have det psykisk svært i ungdomslivet, fortæller om sin vej til at få det bedre. Alt sammen med fokus på, hvad man selv kan gøre, når man som ung har det svært, og hvornår man skal række ud efter professionel hjælp. Talken henvender sig både til dig, der selv er ung, og dig, der er tæt på en ung.

Medvirkende:
- Sarah, EN AF OS-ambassadør
- Mie Johannessen, sygeplejerske, Kompetencecenter for debuterende psykose

Talken er en 30 minutters online talk, som kan ses på PsykInfo Region Sjællands hjemmeside fra den 27. nov. 2025 kl. 12.00.