xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Min diagnose og mig

Arrangeret af PsykInfo Region Syddanmark

Diagnoser er et omdrejningspunkt for både de professionelle og brugerne i psykiatrien. De er omgærdet af mystik og i centrum for fortolkninger og kampe. Vi taler om dem hele tiden, og alligevel er de svære at blive kloge på.

Hvordan får jeg en diagnose? Skal jeg bruge flere? Hvem skal jeg fortælle om dem? Hvordan kan det være, at ”Doktor Google” siger et, men psykiatrien noget andet? Er nogle diagnoser bedre end andre? Bliver de forældede, og kan jeg slippe af med dem igen?

Thorsten Schumann, ledende overlæge i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Ambulatorium i Aabenraa, har stillet tusindvis af diagnoser og undrer sig fortsat. Han vil denne aften give baggrundsviden om diagnoser og invitere til en fælles drøftelse om, hvad vi kan og skal bruge dem til.

Tilmelding kan ske online eller på telefon 99 44 45 46.