xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

At finde ro via sine sanser

Arrangeret af PsykInfo Region Syddanmark

Ved at få kendskab til sit eget sansesystem kan man lære at mestre og skabe ro i sit nervesystem via sanserne og dermed afhjælpe det kognitive besvær, der kan følge med sindslidelser.

Overbelastning, traume eller psykisk lidelse kan gøre hverdagen svær at overskue og mestre. Vi kan få belastninger i nervesystemet. Det påvirker vores adfærd og reaktioner, evnen til at huske eller lære nyt, så vi f.eks. risikerer hurtigt at blive vrede, komme i konflikt, blive bange eller måske vælge betydningsfulde ting fra i vores liv. Men uro og angst kan mindskes, og der kan skabes øget kropsbevidsthed og bedre vilkår for hjernens funktioner, så der f.eks. bliver overskud til at koncentrere sig.

Ergoterapeut Camilla Malund Elmkær-Koch, Psykiatrisk Afdeling Esbjerg, fortæller om, hvordan sansesystemet fungerer, og hvor meget det ledsager os alle i hverdagen. Foredraget giver konkrete eksempler på, hvordan man hver dag mestrer med sine sanser.

Tilmelding kan ske online eller på telefon 99 44 45 46.