Træn tværfagligheden til gavn for alle

Samarbejde på tværs af fagligheder kommer ikke af sig selv. Det viser erfaringerne fra Aalborg, hvor man siden 1. april 2025 har udrullet faste tværfaglige teams i hele kommunen for at styrke den helhedsorienterede tilgang til pleje og omsorg.

Forud havde kommunen gennem mere end to år afprøvet metoder i et pilotprojekt i et udvalgt distrikt centralt i Aalborg.

"Vi fandt hurtigt ud af, at hvis du placerer ti medarbejdere med forskellige fagligheder rundt om et bord, så har du ikke et team. Du har en forsamling af forskellige individer."

- Ane Møller Svenningsen, konsulent i Aalborg Kommune

Ane Møller Svenningsen har været med til at udvikle og understøtte de faste teams og har fungeret som bl.a. kvalitets- og udviklingscoach i pilotprojektet.

Positive effekter

Velfungerende tværfagligt samarbejde har flere positive effekter for borgeren, viser erfaringerne fra Aalborg. Ane Møller Svenningsen fortæller, at den øgede tryghed, kontinuitet og sammenhæng, der kommer, når medarbejderne arbejder i samme retning, også gør, at de kan forebygge og opspore sygdom og forværring af tilstand tidligere. Samtidig får medarbejderne hurtigere iværksat relevante indsatser, skaber bedre borgerforløb og højere kvalitet i plejen, mens der forekommer færre fejl og utilsigtede hændelser. 

Hun uddyber med, at tværfagligheden også er en gevinst for medarbejderne:

"Når man føler sig hørt, set og mødt af sine kolleger, vokser den faglige stolthed, og langt de fleste oplever en øget arbejdsglæde og motivation, når de har et fælles mål og lykkes med at skabe gode forløb ude hos borgerne."

Skab tillid

Tidligere var plejepersonale og sygeplejersker opdelt i forskellige enheder på forskellige matrikler, så første skridt var at skabe kendskab, og derved så nogle frø til at etablere psykologisk tryghed i de enkelte teams, forklarer Ane Møller Svenningsen.

Derfor blev der nedsat et implementeringsteam bestående af tre konsulenter. Implementeringsteamet understøtter kultur, team- og kvalitetsudvikling og gennemfører processer i alle teams for at understøtte de kollegiale relationer og skabe et fælles værdigrundlag. Konsulenterne har faciliteret team-eftermiddage, hvor medarbejdere og ledere har lært hinanden at kende ved fx at dele definerende fortællinger eller tale om deres styrker og skyggesider.

"Det skaber en grundlæggende forståelse i teamet, når man hører, at Lotte ikke bare er Lotte. Hun er faktisk et menneske med en historie og en masse gode kompetencer, som hun bærer med ind i teamet. Vi har rigtig gode erfaringer med at arbejde professionelt med relationer, som løftestang for det tværfaglige samarbejde."

- Ane Møller Svenningsen, konsulent i Aalborg Kommune

Udpeg nøglefunktioner

Ledelsesmæssigt fokus er altafgørende, hvis samarbejdet skal have optimale rammer og prioriteres i en travl hverdag, viser erfaringen fra Aalborg. Her fremhæver Ane Møller Svenningsen et nærværende ledelsesteam, der synliggør og anerkender succeser, for at styrke engagement, medejerskab og fremme positiv udvikling i de tværfaglige teams.

Derudover har man i Aalborg Kommune skabt en organisering med en række nøglefunktioner, der understøtter det tværfaglige samspil.

Udover det tværgående implementeringsteam, der har været med til at udvikle medarbejdernes samarbejdskompetencer, har man også udpeget et særligt kvalitetsteam i hvert distrikt, der består af udvalgte medarbejdere, som bruger halvdelen af deres arbejdstid på kvalitets- og udviklingsarbejde. Kvalitetsmedarbejderne­­ er bl.a. særligt uddannet til at facilitere tværfaglige møder ved at praktisere en anerkendende og coachende tilgang, der fremmer aktiv deltagelse og faglig refleksion hos medarbejderne.

Husk planlægning

Fast mødestruktur har også afgørende betydning, viser erfaringerne. Fysiske møder skal prioriteres - også i en travl hverdag, fastslår Ane Møller Svenningsen:

"Hvis man har svært ved at nå sine ting, kan man let komme til at glemme at række ud, og det er en kæmpe udfordring for både borgeren og medarbejderen, men faktisk også for kollegaen, der ikke bliver hørt. Alle taber, når vi ikke taler sammen, og derfor er det vigtigt, at man ofte ses ansigt til ansigt."

I Aalborg koordinerer teamets medarbejdere fast flere gange dagligt, og de drøfter løbende fælles opgaver og observationer for bl.a. at sikre den rette faglighed på hver opgave.

Derudover afholder man bl.a. faste ugentlige triagemøder med henblik på tidlig opsporing af forringet tilstand og begyndende sygdom blandt borgere.

Brug fælles metoder

Møderne har også fået en ny form, der giver bedre rum til læring og refleksion. Hvor triagemøder førhen blev styret af en erfaren social- og sundhedsassistent eller lederen, bliver de i dag faciliteret af en kvalitetsmedarbejder, der er uddannet til at indbyde kollegerne til dialog.

Fx spiller plejepersonalets observationer en vigtig rolle i forhold til at spotte tidlige tegn på sygdom, og facilitatoren skal være dygtig til at få alle med i drøftelserne. Ane Møller Svenningsen pointerer, at der fx ikke er nogen, der "bare" er social- og sundhedshjælper - alle faglige perspektiver skal i spil for at kvalificere indsatsen for borgeren.

Hun udpejer Gamemaster-modellen som et af de værktøjer, der har vist sig nyttig til at skabe struktur på møderne. Modellen hjælper med at holde snakken på sporet, sikre ejerskab på opgaver og højne faglighed.

Styrk refleksionen

Tværfaglighed kræver en høj grad af faglig refleksion hos hver enkelt medarbejder, understreger Ane Møller Svenningsen:

"Før var arbejdsdagen styret af kørelister, men i dag er medarbejderen selv med i planlægningen og skal sammen med borgeren og kollegerne påvirke indholdet af besøget, og det kræver, at de tænker med på en helt anden måde end før. Som en social- og sundhedshjælper humoristisk udtrykte det, så kunne hun tidligere have lagt hovedet af derhjemme og kørt afsted efter kørelisten, men nu skal hun reflektere hele vejen, og hun følte, at hun aldrig havde lært så meget som nu."

Træn facilitatoren

Som en del af den løbende kompetenceudvikling coacher Ane Møller Svenningsen også de medarbejdere, der faciliterer møderne, om deres rolle i forløbet ”Train the trainer”.

For blev mødets mål opnået? Fik de fremmet kollegernes aktive deltagelse? Blev der skabt refleksion? Og blev metoder brugt hensigtsmæssigt?

"Det handler jo om at nå frem til, hvordan vi får to og to til at give fem, og det kræver træning at facilitere sådan et møde, og jeg får feedback på, at det er meget givende for dem at have et rum, hvor de kan reflektere over deres rolle som facilitator."

- Ane Møller Svenningsen, konsulent i Aalborg Kommune

Næste skridt: Plejehjem

På Aalborg Kommunes plejehjem arbejder man også på at fremme det tværfaglige samarbejde. Her har man som noget nyt ansat ergo- og fysioterapeuter på alle kommunale plejehjem, og i starten af 2026 skal der også ansættes sygeplejersker. De første erfaringer fra implementeringen af terapeuterne er meget positive, viser en evaluering. Flere af beboernes livskvalitet og funktionsevne er styrket, og alle faggrupperne oplever øget sammenhæng i opgaveløsningen.

Erfaringerne fra det udekørende område kan ikke overføres 1:1 til plejehjemsområdet, hvor medarbejderne er under samme tag, fortæller Ane Møller Svenningsen, men også her skal det tværfaglige samarbejde faciliteres og understøttes. Konsulenten uddyber med, at det kræver kontinuerligt fokus, ellers "dør det".  

Vedvarende opmærksomhed

Generelt kræver tværfagligt samarbejde vedvarende opmærksomhed, lyder rådet fra Aalborg Kommune.

"Det stopper jo aldrig. Der kommer nye medarbejdere til, og vi er nødt til hele tiden at evaluere og spørge os selv, om vi har en kultur, hvor alle byder ind med deres faglige blik på de opgaver, som teamet står overfor."

- Ane Møller Svenningsen, konsulent i Aalborg Kommune