Denne rapport omhandler som nævnt såvel type 1 som type 2 diabetes, da det i diabetesregisteret ikke er muligt endnu at skelne mellem disse to former. Dette afsnit omhandler dog primært forebyggelsesperspektiverne i forhold til type 2 diabetes, da det vurderes, at det er her kommunernes forebyggelsesindsats vil have den største indflydelse.
Sygdomsudvikling
Udvikling af type 2 diabetes skyldes formentlig et samspil mellem genetiske risikofaktorer og påvirkninger fra levevis og miljø. De væsentligste risikofaktorer er svær overvægt (BMI > 30), lav fysisk aktivitet, type 2 diabetes blandt forældre eller søskende og for kvinder desuden sukkersyge i forbindelse med tidligere graviditet. Type 2 diabetes betragtes som en livsstilssygdom, som kan udvikles på baggrund af det metaboliske syndrom, med bl.a. svær overvægt og forstyrrelser i de biokemiske parametre (insulin, fedt) samt tendens til forhøjet blodtryk. Denne fase af sygdommens udvikling kan starte allerede i barnealderen.
Diabetes indebærer en øget risiko for at udvikle en række alvorlige komplikationer i hjerte-karsystemet, nervesystemet, nyrer, øjne og hud. I de fleste tilfælde er de primære symptomer på sygdommen så vage og ukarakteristiske, at sygdommen først konstateres, når der er opstået komplikationer i nogle af de nævnte organsystemer. Undersøgelser viser, at op mod 50% af patienterne på diagnosetidspunktet har en eller flere af ovennævnte komplikationer. Disse forhold er bl.a. medvirkende til, at diabetespatienter har en betydelig overdødelighed i forhold til ikke-diabetikere.
De fleste type 1 diabetespatienter går for øjeblikket til kontrol og behandling i (diabetes)ambulatorier i sygehusregi. Patienter med type 2 diabetes bliver typisk diagnosticeret, udredt og fulgt hos deres praktiserende læge. For begge sygdommes vedkommende vil kommunen dog ofte komme til at yde en betydelig forebyggelses- og plejeindsats
Borgerrettet forebyggelse
Overvægt spiller sammen med andre livsstilsfaktorer en central rolle for udvikling af type 2-diabetes, og derfor vil forskellige tiltag, der på samfunds-/ lokalsamfundsniveau forsøger at gribe ind overfor usund kost og fysisk inaktivitet, kunne forebygge udviklingen af metabolisk syndrom og type 2 diabetes hos både børn og voksne. Forebyggelse med fokus på sund kost og en passende daglig fysisk aktivitet er helt centrale i forebyggelsen af type 2 diabetes og kan fx foregå gennem brede informationsindsatser, indsatser i daginstitutioner og skoler og gennem indsatser i fx den kommunale sundhedstjeneste eller på arbejdspladser. Rammer og tilbud, der understøtter sund livsstil, bør være til stede allerede i barndommen og kan også have karakter af forskellige former for reguleringer og rammesætning i det fysiske miljø som fx cykelmuligheder, motionsstier og lign.
Patientrettet forebyggelse
Patientrettet forebyggelse søger at undgå at sygdom udvikler sig yderligere og at begrænse eller udskyde dens eventuelle komplikationer. Dette er helt centralt at kunne tilbyde patienter med diabetes 1 og 2 med henblik på forebyggelse af de komplikationer, der er relateret til diabetes jf kapitel 4. Den patientrettede forebyggelse er en fælles opgave for regioner og kommuner, og den konkrete lokale arbejdsdeling fastlægges i Sundhedsaftalerne og i frivillige lokale aftaler hermed.
Der er etableret en lang række nationale, regionale og lokale samarbejder på diabetesområdet, der på forskellig vis også inkluderer den patientrettede forebyggelse. Fx
- En national handlingsplan fra 2003
- En national styregruppe i regi af Sundhedsstyrelsen - Diabetesstyregruppen
- Et forløbsprogram for diabetes
- En national kvalitetsdatabase - Diabetesregisteret
Desuden er diabetes er et sygdomsområde i:
- Det nationale indikatorprojekt (NIP)
- Danske Kvalitetsmodel
- Kvalitetsudviklingen i almen praksis (forløbsydelse og kvalitetsdatabase)
Tidlig opsporing
Tidlig opsporing – også af risikofaktorer udgør en central del af den patientrettede forebyggelse for diabetes og er en forudsætning for at kunne etablere en målrettet forebyggende indsats i forhold til både type 1 og type 2 diabetes. Som nævnt har mange danskere type 2 diabetes uden at vide det, og op mod halvdelen af alle patienter med nykonstateret diabetes har allerede én eller flere senkomplikationer. Opmærksomheden bør rettes mod risikofaktorerne for sygdommen dvs. overvægt, arvemæssige forhold, forhøjet blodtryk m.v. og også mod de tidlige symptomer på selve sygdommen. Kommunerne har et særligt ansvar for børn og unge bl.a. via den kommunale sundhedstjeneste. Den kommunale sundhedstjeneste kan sammen med almen praksis sikre tidlig opsporing af uheldig vægtudvikling hos børn og unge.
Personer med anden etnisk baggrund udgør en særlig udfordring pga. en meget høj forekomst af type 2 diabetes i nogle grupper. Der bør derfor være mulighed for kostrådgivning, motionstilbud og rygeafvænning for at kunne understøtte denne del af den forebyggende indsats i lokalsamfundet.
Opfølgning og rehabilitering
Individuelt aftalte regelmæssige besøg samt årskonsultationen hos den praktiserende læge er en central del af den opfølgende indsats over for personer med diabetes. Ca. halvdelen af de patienter, der får konstateret type 2 diabetes, har endnu ikke udviklet komplikationer til sygdommen. Formålet med indsatsen overfor disse patienter er at fjerne eventuelle symptomer og at forhindre eller udskyde udviklingen af følgesygdomme. Basisindsatsen i forhold til patienterne er livsstilsorienteret og retter sig mod overvægt, uhensigtsmæssig kost, fysisk inaktivitet og rygning. Tilbuddene kan gives i almen praksis og i kommunen som egentlige rehabiliteringstilbud eller -programmer fx i kommunale sundhedscentre. Her er det løbende samarbejde mellem almen praksis og kommune centralt. I den forbindelse kan det nævnes, at en elektronisk henvisningsblanket, som skal sikre en smidigere henvisning fra almen praksis til de kommunale tilbud, er under udvikling.
Tilbuddene til borgere med diabetes bør udover kostvejledning omfatte fysisk træning og rygestoptilbud samt patientuddannelse med undervisning om sygdommen og understøttelse af mestringsevne og handlekompetence. Behovet for psykosociale tilbud vil afhænge af sygdomsgrad og eventuelle komplikationer og vil også kunne omfatte forhold vedr. beskæftigelse. Her kan der også, afhængig af sygdomsgrad, være behov for såvel hjemmepleje som hjemmesygepleje.
Derudover vil der efter behov være brug for øjenkontrol og kontrol hos fodterapeut, således at både udvikling og forværring af øjenkomplikationer og sår på fødder og skinneben kan forebygges.
I sværere og mere komplicerede sygdomstilfælde vil der være behov for en integreret indsats fra kommune, almen praksis og sygehus.