Diabetes (sukkersyge) er ubehandlet en tilstand med kronisk forhøjet sukkerindhold i blodet. De to hyppigste former for diabetes kaldes type 1 diabetes og type 2 diabetes. Diabetes indebærer en øget risiko for at udvikle en række alvorlige komplikationer i hjerte-karsystemet, nervesystemet, nyrer og øjne, og dette er blandt andet medvirkende til, at diabetikere har en betydelig overdødelighed i forhold til ikke-diabetikere.
Type 1 diabetes skyldes en manglende evne til selv at producere tilstrækkeligt insulin og rammer typisk børn og yngre personer, men sygdommen optræder i alle aldersklasser. Type 1 diabetes udgør ca. 10% af det samlede antal diabetikere. Der har i de senere år været en stigning i antallet af børn med ny-opstået diabetes.
Type 2 diabetespatienter har ofte forhøjet insulinproduktion, men en nedsat følsomhed for insulinen i kroppen (insulinresistens). Risikoen for at udvikle type 2 diabetes stiger med alderen. Sygdommen er i hastig fremmarch. Væksten i antallet af type 2 diabetikere skyldes i Danmark primært livsstil og en voksende ældrebefolkning. Desuden er nogle befolkningsgrupper genetisk disponeret for en øget risiko for at udvikle type 2 diabetes.
Graf 1
Antal diabetikere i Danmark 1997-2009
Antallet af diabetikere har været jævnt stigende de senere år, hvilket som nævnt primært tilskrives væksten i type 2 diabetes. Ved udgangen af 2008 havde ialt ca. 256.000 danskere diagnosen diabetes, heraf ca. 10% med type 1 diabetes. Diabetespopulationen udgør omkring 4,7 % af den samlede befolkning. Som det fremgår af grafen ovenfor er antallet af diabetikere mere end fordoblet siden 1997.
Diabetikere har en betydelig overdødelighed i forhold til resten af befolkningen. Denne overdødelighed er dog faldet markant i de seneste år – fra 91 % i 1997 til 57 % i 2008, hvilket kan tilskrives en tidligere diagnosticering og en bedre behandling af diabetikere.
Der opdages hvert år ca. 22.000 til 26.000 nye tilfælde af diabetes i Danmark. Tallet har ligget ret stabilt de seneste år. At det samlede antal diabetikere stiger, kan bl.a. tilskrives, at dødeligheden falder. Diabetikere lever i dag længere med deres sygdom end tidligere.
Diabetikere fordelt på kommunerne
Antallet af diabetikere er ikke jævnt fordelt i kommunerne. Danmarkskortet og de to tabeller nedenfor viser, at antallet af diabetikere blandt borgerne varierer betydeligt kommunerne imellem.
GIS-kort 1
Antal diabetikere
Det faktiske antal diabetikere fordelt på kommuner, som fremgår af tabel 1, giver kommunerne en viden, der kan være brugbar i forhold til den konkrete planlægning af service til borgere med kronisk sygdom samt en indikation på mulige udgifter for kommunen til behandling af borgere med diabetes. Tabellen viser ligeledes, hvor mange nye diabetikere, der er kommet til i kommunen i 2008. Ser man på det faktiske antal diabetikere og hvor stor en andel det udgør af kommunens borgere i tabel 1, er tallene naturligt tæt forbundne med både kommunens størrelse og demografiske profil. Da forekomsten af type 2 diabetes er relateret til alder, vil en kommune med en stor ældrebefolkning naturligt have flere diabetikere. Men også social ulighed spiller en rolle, da usund livsstil og udviklingen af visse kroniske sygdomme forekommer hyppigere i de befolkningsgrupper, der har lav uddannelse og lav indtægt. Kommuner med en sådan social profil vil derfor have flere diabetikere end kommuner med en anden demografisk befolkningssammensætning.
Tabel 1
Diabetikere i kommunerne faktisk antal
Ønsker man som kommune at sætte antallet diabetikere i forhold til andre kommuner, er det derfor mest retvisende at tage udgangspunkt i tal, der er korrigeret for køn og alder. Tabel 2 viser andelen af diabetikere korrigeret for alder og køn i den enkelte kommune og sat op i forhold til landsgennemsnittet. Det betyder, at de kommuner der ligger på 1, har en diabetikerandel, der svarer til landsgennemsnittet, mens kommuner, der ligger henholdsvis under 1 og over 1 ligger tilsvarende under og over landsgennemsnittet.
Da der ikke er korrigeret for fx indkomst og uddannelsesniveau kan det ikke udelukkes, at de variationer, der ses kommunerne imellem, bl.a. kan tilskrives sociale forskelle. Desuden kan der være lokale forskelle på hvor ofte borgerne opsøger sundhedsvæsnet, og denne forskel kan have betydning for antallet af diagnosticerede diabetikere, da mange danskere formodentlig har type 2 diabetes uden at vide det.
Tabel 2
Diabetikere i kommunerne korrigeret for alder og køn
Lægemiddelstyrelsen har i en analyse fra 2009 brugt forbruget af hhv. insulin og tabletter som indikation for antallet af diabetikere med type 1 og type 2 diabetes. Se http://www.laegemiddelstyrelsen.dk/statistik/forbrugsanalyser/diabetes.asp