Stor skrift Mellem skrift Lille skrift Send denne side Læst højt Print siden
Tal på alkohol i kommunerne
Tal på alkohol i kommunerne

Webudgivelser

Tal på sundhed i kommunerne

Tal på sundhed i kommunerne er et pilotprojekt, som har fokus på en bedre udnyttelse og formidling af den viden, der findes i Sundhedsstyrelsens registre med relevans for kommunerne. I første omgang er der udarbejdet to analyser om hhv. alkoholområdet og diabetes.

3. Borgere i alkoholbehandling

En stor andel af danskerne har et højt alkoholforbrug. Statens Institut for Folkesundhed har i 2005 estimeret, at 860.000 danskere drikker over genstandsgrænserne, at 585.000 har et skadeligt alkoholforbrug og at 140.000 er afhængige af alkohol.

Behandling for alkoholoverforbrug og alkoholafhængighed kan omfatte mange forskellige typer af indsatser i forskelligt regi. Alkoholbehandling dækker således lige fra nedsættelse af alkoholforbruget på eget initiativ, en kort motiverende samtale i almen praksis, medicinsk behandling, ambulant behandling i offentligt eller privat regi til tilbud om døgnbehandling ved en alkoholbehandlingsinstitution.

Kommunerne har ansvaret for den del af alkoholbehandlingen, der er offentligt finansieret og som tilbydes i kommunale alkoholbehandlingscentre eller ved private alkoholbehandlingscentre, som har aftaler med kommunerne. Behandling ved alkoholbehandlingscentre omfatter overvejende tilbud til borgere med sværere alkoholproblemer, dvs. borgere med skadeligt alkoholforbrug af sværere karakter og borgere, der har udviklet alkoholafhængighed.

Alkoholbehandling finder imidlertid også sted hos den praktiserende læge. Behandlingen her retter sig almindeligvis mod borgere med lettere alkoholoverforbrug, borgere med et skadeligt alkoholforbrug af lettere grad og om opfølgning til borgere, der har modtaget behandling i alkoholbehandlingscenter. Men også borgere med sværere alkoholproblemer kan modtage behandling i almen praksis.

Borgere med skadeligt alkoholforbrug og alkoholafhængighed kan også modtage medicinsk behandling med Antabus eller Campral. Disse er receptpligtige og udskrives af praktiserende læger samt læger ansat andre steder fx hospitalslæger, læger på alkoholbehandlingscentre og praktiserende speciallæger.

Sundhedsstyrelsens NAB-register giver mulighed for at opgøre antallet af borgere, der modtager offentligt finansieret behandling for alkoholoverforbrug. Det er udelukkende denne del af alkoholbehandlingen, som er registreret i NAB. I analysen er disse tal suppleret med data fra Lægemiddelstatistikregistret om omfanget af medicinsk behandling.

Med data fra NAB og Lægemiddelstatistikregistret er der således ikke tale om en fuldstændig opgørelse af borgere, der modtager alkoholbehandling, da privat betalt alkoholbehandling ikke indgår i NAB, ligesom den alkoholbehandling, der foregår i almen praksis, og hvor medicinsk behandling ikke indgår, heller ikke registreres.

Denne opgørelse omfatter:

  • omfanget af borgere, der har indløst recept på medicinsk behandling
  • omfanget af borgere, der har modtaget offentlig betalt alkoholbehandling ved alkoholbehandlingscentre
  • omfanget af borgere, der har modtaget mindst én af de to typer behandlinger

Antal i behandling

Opgørelsen viser at knap 35.000 borgere i løbet af et år (2008) har været registreret som modtager af medicinsk og/eller offentligt finansieret behandling for deres alkoholoverforbrug. Heraf har knap 12.300 borgere modtaget offentligt finansieret alkoholbehandling på en behandlingsinstitution, og 25.600 borgere har indløst mindst én recept på et receptpligtigt middel mod alkoholafhængighed. Omkring 3.000 borgere har modtaget begge behandlingsformer i løbet af 2008.

Det samlede antal på 35.000 borgere i behandling for alkoholoverforbrug svarer til at 7 ud af 1.000 borgere over 14 år har været i offentligt finansieret og/eller medicinsk alkoholbehandling i 2008.

Holdes tallene på borgere, der har modtaget offentligt finansieret og/eller medicinsk behandling op i forhold til de 140.000 danskere, som ifølge estimatet fra Statens Institut for Folkesundhed fra 2005, er afhængige af alkohol, indikerer det en vis underbehandling. Der må dog her tages forbehold for, at data fra NAB er underestimerede pga. mangelfuld indberetning (jf. metodeafsnittet).

Langt de fleste borgere, der modtager offentligt finansieret og/eller medicinsk behandling for deres alkoholoverforbrug er mellem 40 og 60 år, jf. figur 1 og hovedparten er mænd (knap 69 %).

Figur 1

Antal borgere i alkoholbehandling i 2008

Borgere i behandling fordelt på kommune

Borgere i offentligt finansieret og/eller medicinsk alkoholbehandling er opgjort på kommunalt niveau.

GIS kort 1

Antal borgere i alkoholbehandling i 2008

Tabel 1

Antal borgere i offentligt betalt alkoholbehandling i 2008

Tabel 2

Antal borgere i medicinsk alkoholbehandling i 2008

På landsplan har omkring 2,5 borgere per 1.000 indbyggere over 14 år været i offentligt betalt alkoholbehandling i 2008. Der er meget stor spredning kommunerne imellem. Den kommune med det højeste antal borgere i offentligt betalt alkoholbehandling per 1.000 borgere over 14 år er Glostrup med knap 7 borgere mod Hjørring, der har det laveste opgjorte antal borgere i offentligt betalt alkoholbehandling (0,1 borgere pr. 1.000 borgere over 14 år). En af forklaringerne på spredningen kan dog være mangelfuld indberetning til NAB.

Der er dobbelt så mange borgere i medicinsk alkoholbehandling sammenlignet med borgere i offentligt betalt alkoholbehandling på behandlingsinstitutioner. Antallet af borgere i medicinsk behandling har ligget meget stabilt de seneste 10 år med knap 26.300 borgere i 1999 mod 25.600 i 2008.

I gennemsnittet har kommunerne seks borgere pr. 1.000 indbyggere over 14 år i medicinsk alkoholbehandling. Størstedelen af disse har fået medicinen ordineret af deres praktiserende læge.