Stor skrift Mellem skrift Lille skrift Send denne side Læst højt Print siden

Ansøgning om speciallægeanerkendelse

Det er muligt at søge om speciallægeanerkendelse efter to uddannelsesbestemmelser, 1996-bestemmelserne og 2003-bestemmelserne. Du kan finde ansøgningsskemaer og vejledning ved at følge det relevante link i venstre side af skærmen.

Gebyr for speciallægeanerkendelse
Du skal betale et gebyr på 4.165 kr. for speciallægeanerkendelsen, jf. Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 241 af 11. marts 2010 med ikrafttræden 1. april 2010.

Bevis for din speciallægeanerkendelse
Du vil ikke modtage speciallægeanerkendelse i papirform, da Sundhedsstyrelsen pr. 1. januar 2010 har indført en papirløs autorisationsordning. Speciallægeanerkendelsen vil fremgå af Sundhedsstyrelsens offentlige autorisationsregister, hvor du og din arbejdsgiver samt andre interesserede kan se din autorisationsstatus. 

Følgende vil fremgå af registeret: Navn, faggruppe, fødselsdato, speciale, dato for opnåelsen af speciallægeanerkendelse samt AutorisationsID.

Behandling af personoplysninger
Alle oplysninger af betydning for behandling af ansøgning om autorisation/tilladelse(r) til lægefaglig virksomhed, behandles elektronisk af Sundhedsstyrelsen, herunder i nødvendigt omfang videregivet til sagkyndige rådgivere. Oplysning om navn, adresse, cpr.nr., statsborgerskab, sagsnummer, uddannelsesland og -institution, samt eksamens- og autorisationsdato registreres i Sundhedsstyrelsens autorisationsregister til brug for identifikation af sagen, sagsbehandlingen og statistiske opgaver.

Korrekte oplysninger
Det er efter den danske straffelov strafbart at give urigtige oplysninger, herunder at indsende forfalskede dokumenter, til den myndighed, der behandler ens ansøgning.