Evalueringsautorisation
Sundhedsstyrelsen er ved at indføre et nyt IT-system og det er derfor ikke p.t. muligt at ansøge om en evalueringsautorisation (midlertidig autorisation) ved at udfylde et elektronisk ansøgningsskema.
Du skal derfor indsende en e-mail til efua@sst.dk med nedenstående oplysninger:
- Dit navn
- Din adresse
- Dit tlf.
- Evt. dit journal nr.
- Vedhæftet ansættelseskontrakt
Du skal yderligere sørge for, at der fra den henhørende videreuddannelsesregion bliver indsendt (gerne via e-mail) et tilsagn om godkendelse af dine evalueringsansættelser på de pågældende afdelinger.
Ikke speciallæge
Du skal være opmærksom på, at en evalueringsansættelse skal foregå i et KBU-lignende forløb af 12 måneders varighed (2 x 6 måneders forløb fordelt på 2 specialer). Det fregår efter § 5, stk. 2 i Bekendtgørelse nr. 1372 09/12/2010, at der stilles krav om kontinuerlig indsendelse af evalueringer af dine kompetencer efter 1, 3 og 12 måneers forløb.
Det er således ikke muligt at opnå en evalueringsautorisation, før du har fundet dine evalueringsansættelser i ét samlet 12 måneders forløb.
Speciallæge:
Du skal være opmærksom på, at en
evalueringsansættelse er én af det regionale råd for lægers videreuddannelse godkendt ansættelse af seks måneders varighed. I evalueringsansættelsen skal der foretages en vurdering af dine basale lægelige kompetencer og kompetencer inden for specialet samt sproglige og kommunikative kvalifikationer efter 1, 3 og 6 måneder.
Ansættelsesvarigheden af uddannelsesstillinger i Danmark er generelt på mindst 6 måneder. Det er væsentligt, at evalueringen af dig i en evalueringsansættelse forløber således, at vurderingen af dine kompetencer foretages i ét samlet forløb samme sted.
Det er således ikke muligt at opnå en evalueringsautorisation, før du har fundet en evalueringsansættelse i ét samlet 6 måneders forløb.
Sagsbehandlingstid:
Sagsbehandlingstiden for udstedelse af en evalueringsautorisaiton er på ca. 14 dage.
Erklæring om good standing:
Bemærk at du i forbindelse med, at du søger om evalueringsautorisation, desuden skal indsende et opdateret CV og sørge for, at de kompetente sundhedsmyndigheder i det land, hvor du senest har arbejdet som autoriseret læge, indsender en ny "erklæring om good standing" til Sundhedsstyrelsen. Hvis du har opholdt dig i Danmark i hele perioden fra den dato, hvor du fik godkendt din lægeuddannelse, kan du i stedet sende dokumentation, der bekræfter dette. En erklæring om good standing skal i sådanne tilfælde ikke sendes.