Stor skrift Mellem skrift Lille skrift Send denne side Læst højt Print siden

Tandplejer

I Danmark varer tandplejeruddannelsen 2½ år, og det kræver en studentereksamen for at læse til tandplejer. 

Gennemført uddannelse giver ret til at modtage Sundhedsstyrelsens autorisation.

Uddannelsen er fastlagt af Undervisningsministeriet med hjemmel i:

  • Lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed
  • Bekendtgørelse om uddannelse af tandplejere og kliniske tandteknikere

 
Bemærk venligst

Med ikrafttrædelsen af autorisationsloven (LBK nr. 1350/2008) den 1. januar 2007 ophævedes den tidligere gældende Lov om tandplejere. Hermed bortfaldt også denne lovs overgangsbestemmelser, der gav mulighed for i en overgangsperiode at udstede tandplejerautorisation på forskellige niveauer (A-, B- og C-autorisation). I dag udstedes alene (fuld)autorisation som tandplejer efter reglen i autorisationslovens § 65.

Dette betyder også, at den særlige opgraderingsmulighed, der er givet i Undervisningsministeriets uddannelsesbekendtgørelse (BEK nr. 773/1996), som gav mulighed for indehavere af en C- autorisation kunne supplere med kurser og dermed opnå  B- eller A-autorisation, ikke længere eksisterer. C- autoriserede tandplejere, der ønsker at supplere deres kompetencer, så der opnås ret til at udøve selvstændig virksomhed og foretage infiltrationsanalgesi (fuld autorisation) har herefter alene mulighed for at søge optagelse på tandplejeruddannelse med henblik på gennemførelse af den eksisterende tandplejeruddannelse. Skolen tager stilling til i hvilken udstrækning den tidligere uddannelse kan træde i stedet for dele af den til enhver tid gældende uddannelse.

Tandplejeruddannelsen ændres fra august 2011 til en professionsbacheloruddannelse af en varighed på 3 år. Der vil i den forbindelse blive udsendt en ny uddannelsesbekendtgørelse af Undervisningsministeriet.


Autorisation
Sundhedsstyrelsen udsteder autorisation som tandplejer på baggrund af udfyldt ansøgningsskema samt indstilling fra uddannelsesstedet.

Gebyr
Der er et gebyr på DKK 313,- for udstedelse af autorisation.

Information om betaling og ansøgning får du ved at udfylde ansøgningsskemaet, som findes øverst i boksen til højre.  

Behandling af personoplysninger
Sundhedsstyrelsen indsamler og behandler i forbindelse med sagsbehandlingen personoplysninger elektronisk. Efter persondataloven har sagsparterne og andre registrerede personer – med visse undtagelser – bl.a. ret til indsigt i disse oplysninger. For yderligere information se www.datatilsynet.dk