Stor skrift Mellem skrift Lille skrift Send denne side Læst højt Print siden

Fysioterapeut

Fysioterapeutuddannelsen er i Danmark en videregående uddannelse af 3½ års varighed, som giver ret til betegnelsen professionsbachelor i fysioterapi.

Den engelske betegnelse er Bachelor Degree in Physiotherapy (BPt). Gennemført uddannelse giver ret til at modtage Sundhedsstyrelsens autorisation.

Uddannelsen er fastlagt af Undervisningsministeriet med hjemmel i:

  • Lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed
  • Bekendtgørelse om fysioterapeutuddannelsen
  • Lov om akademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
  • Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor

Autorisation
Sundhedsstyrelsen udsteder autorisation som fysioterapeut på baggrund af udfyldt ansøgningsskema og indstilling fra uddannelsesstedet.

Gebyr
Der er gebyr på 313 DKK for udstedelse af autorisation.

Information om betaling og ansøgning får du ved at udfylde ansøgningsskemaet, som findes øverst i boksen til højre.

Behandling af personoplysninger
Sundhedsstyrelsen indsamler og behandler i forbindelse med sagsbehandlingen personoplysninger elektronisk. Efter persondataloven har sagsparterne og andre registrerede personer – med visse undtagelser – bl.a. ret til indsigt i disse oplysninger. For yderligere information se www.datatilsynet.dk