Stor skrift Mellem skrift Lille skrift Send denne side Læst højt Print siden

Fodterapeut

Fodterapeutuddannelsen er i Danmark en erhvervsuddannelse, som varer 1½ år.

Gennemført uddannelse giver ret til at modtage Sundhedsstyrelsens autorisation.

Uddannelsen er fastlagt af Undervisningsministeriet med hjemmel i:

  • Lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed
  • Bekendtgørelse om fodterapeutuddannelsen


Autorisation
Sundhedsstyrelsen udsteder autorisation som fodterapeut på baggrund af udfyldt ansøgningsskema og indstilling fra uddannelsesstedet.

Gebyr
Der er gebyr på DKK 313,- for udstedelse af autorisation.

Information om betaling og ansøgning får du ved at udfylde ansøgningsskemaet, som findes øverst i boksen til højre.  

Behandling af personoplysninger
Sundhedsstyrelsen indsamler og behandler i forbindelse med sagsbehandlingen personoplysninger elektronisk. Efter persondataloven har sagsparterne og andre registrerede personer – med visse undtagelser – bl.a. ret til indsigt i disse oplysninger. For yderligere information se www.datatilsynet.dk