Stor skrift Mellem skrift Lille skrift Send denne side Læst højt Print siden

Hyppigt stillede spørgsmål

 

Spørgsmål:

 

Koster en vejledende helbredsmæssig køretest ved bilinspektøren (af mange kaldt orienterende prøve) noget?

Svar:     

Nej, i hvert fald ikke første gang; men politiet kan kræve, at prøven finder sted i en skolevogn, som ansøgeren selv skal betale for.

Spørgsmål: 

Kan embedslægen eller kørekortkontoret undlade en vejledende helbredsmæssig køretest, som den praktiserende læge har anbefalet? 

Svar:   

Ja, afgørelsen træffes af politimesteren, oftest på Sundhedsstyrelsens, anbefaling.

Man kan dog klage over afgørelsen. Der lægges betydelig vægt på egen læges anbefaling ud fra de helbredsoplysninger, lægen har anført i attesten. Af hensyn til bilinspektøren kan det anbefales at være udførlig med begrundelsen for en vejledende helbredsmæssig køretest, idet bilinspektøren på den måde får bedre mulighed for at planlægge et relevant prøveforløb. Ansøgeren bør naturligvis orienteres om, at lægen anbefaler indkaldelse til praktisk prøve.

Spørgsmål:

Hvor længe er embedslægerne om at behandle ansøgningen?

Svar:     

Højst 2 uger.

Er der særlige forhold hvor ansøgningen sendes til det centrale kørekortkontor i Sundhedsstyrelsen kan sagsbehandlingen tage længere tid fra 4 - 6 uger, hvis der skal indhentes supplerende oplysninger eller sagen skal vurderes af særlige sagkyndige.