Influenza er en virusinfektion, som kan ramme alle mennesker. Det er en smitsom sygdom, som kommer hvert år i vintersæsonen. Hvert 2.-3. år er der en epidemi, hvor rigtig mange bliver smittet i løbet af få uger. Op mod 1 mio. mennesker i Danmark smittes ved influenzaepidemier.
Vinter-influenza medfører stor sygelighed i befolkningen hvert år, samt en stigning i hospitalsindlæggelse og dødelighed. De alvorlige tilfælde rammer især ældre mennesker og personer med visse kroniske lidelser.