Top	Emne	Kategori
1	Autorisationsregister	Uddannelse og autorisation
2	Alkohol	Sundhed og forebyggelse
3	Graviditet	Sundhed og forebyggelse
4	Fysisk aktivitet	Sundhed og forebyggelse
5	Strålebeskyttelse	Sundhed og forebyggelse

Helbredseffekter af vandpiberygning

I det følgende gives en kort introduktion til fænomenet vandpiberygning og de dermed forbundne fysiologiske og helbredsmæssige effekter. Oversigten baserer sig på litteratursøgninger fra januar 2004 foretaget i databasen PubMed med søgeordene "waterpipe", "hubble bubble", "hookah", "nargile", "narghile", "nargileh", "argileh", "kalian", "shisha" som alle bruges synonymt på engelsk for "vandpibe". Det skal understreges at der ikke er tale om en systematisk eller udtømmende litteraturgennemgang om emnet og at den publicerede forskning på området er begrænset og mest omfatter kasuistikker og mindre deskriptive studier.

Vandpibe har været røget op gennem historien i mellem- og fjernøsten og synes at have fået fornyet popularitet og bevågenhed i den seneste årrække, også i vestlige samfund. Foruden forskellige arter af tobak har hash, opium, parfume været røget gennem piben. Anordningen består af en vandbeholder og et lodret metalrør der typisk bærer en lerbeholder øverst til tobakken. Et bøjeligt læder eller gummirør udgår fra vandbeholderens side over vandniveau og ender i en pibe med mundstykke hvorfra man ryger. Den fugtede tobak opvarmes med kul der lægges ovenpå tobakken og røgen filtreres ned gennem vandet hvorved den karakteristiske boblen opstår (0).

Traditionelt har grupper af mænd røget i social sammenhæng, ofte i timevarende sessioner, men det er blevet tiltagende accepteret at kvinder også nyder vandpiben. En undersøgelse fra 2003 af israelske folkeskolebørn i alderen 12-18 viste at ca. 40% røg vandpibe jævnligt skønt 90% af de samme elever mente at det var usundt og 50% at det var mindre skadeligt end cigaretter (1). Af 576 gravide kvinder i Libanon røg omkring 25% vandpibe i en rygeundersøgelse fra 2003 (2). Fænomenet synes i stigning i Danmark. En befolkningsundersøgelse i Danmark fra november 2003 blandt 3000 respondenter viser, at 7% af rygerne havde prøvet at ryge vandpibe inden for det seneste år - hovedparten dog kun en eller få gange. Vandpiberygning er mest udbredt blandt de 15 - 19 årige, hvor halvdelen af rygerne har røget vandpibe inden for det seneste år (17). Der er generelt opstået den myte at vandpibe er langt mindre sundhedsskadelig end cigaretter da røgen jo filtreres gennem vand og alle skadelige stoffer dermed tænkes at forsvinde rent mekanisk.

De få undersøgelser der er lavet specifikt for at se på indholdsstofferne i vandpiberøgen viser noget andet. Målinger af nikotin og cotinin i blod, spyt og urin viste signifikante stigninger efter 45. mins vandpiberygning (20 g. mua´sel tobak) i en jordansk undersøgelse fra 2002 (3). Hovedstrømsrøgen fra vandpiben viste i en libanesisk undersøgelse fra 2003 (4) at indeholde både nikotin, tjære samt tungmetaller (arsenik, krom og bly). I en anden undersøgelse fra Pakistan varierede kulilteindholdet i vandpiberøgen med udformningen af vandpiben og forskellige tobakssorter, men lå i volumen % mellem 0,4 og 1,4 ligesom kulilteindholdet i cigaretrøg lå i samme interval (5).

På celleniveau er observeret genotoksisk effekt af vandpiberøg og øget oksidativt stress hvilket kan medføre kromosom- og cellebeskadigelse (6&7).

Af helbredseffekter er observeret signifikant accelereret hjerterytme, stigning i blodtryk og øgning af kulilteniveauet i udåndingsluften hos raske vandpiberygere i en jordansk undersøgelse fra 2002 (8). En tyrkisk undersøgelse fra 2000 fandt lungefunktionen signifikant bedre hos vandpiberygere end hos cigaretrygere (9). Blandt børn i libanesiske hjem hvor der blev røget vandpibe fandtes signifikant flere tilfælde af luftvejslidelser end hos ikke udsatte (10). Andre undersøgelser har tydet på en sammenhæng mellem vandpiberygning og udvikling af hhv. lungekræft (11) og hjertekar-sygdom (12) og lav fødselsvægt (13).

Af mere kuriøse fund fra kasuistikker kan nævnes transmission af tuberkulose via delt hash-vandpibe (14), udviklingen af håndeksem fra vandpibe (15), og aspergillus-svampe-infektion i lungerne hos immunsupprimeret patient fra forurenet vandpibe-vand (16).

På grundlag af ovenstående få og mindre undersøgelser kan man ikke sikkert kvantitativt udtale sig om vandpiberygnings skadelige helbredseffekter. Men kvalitativt peger fundene fra de publicerede vandpibeundersøgelser på, at der er mekanismer og virkninger, der er sammenlignelige med cigaret- og piberygningens. Dette er forventeligt idet der er lighedspunkter mellem den anvendte tobak mht. nikotin, tjære- og tungmetalindhold, forbrændingsmekanismer og kulilteindhold i røgen. Der er ikke for nuværende noget der tyder på, at vandet i piben eller længden af rygerøret skulle gøre vandpiberygning afgørende mindre farlig end anden rygning. Derimod ryges vandpiben gennem langt længere tidsrum end cigaretter og sidestrømmen vil genere tilsvarende længe (passiv rygning). Det faktum, at man stort set kan ryge alt gennem vandpiben, inkl. andre afhængighedsskabende stoffer, gør den til et potentielt stort sundhedsproblem, som de danske sundhedsmyndigheder skal være opmærksomme på.

Den sociale og kulturelle dimension af vandpiberygning skal ikke underkendes og kan være med til at gøre det til en særlig vanskelig opgave at ændre på denne adfærd.

Barbara Hjalsted, Sundhedsstyrelsen 21. januar 2004.

Telefon			72 22 74 00
Fax			72 22 74 11
E-post			sst@sst.dk
EAN			5798000362154
CVR			12070918