Forside
Nyhedscenter
Udgivelser
Job og karriere
Om styrelsen
English
Søg
Emneoversigt
Mest læste emner
Emner alfabetisk
Sundhed og forebyggelse
Alkohol
Graviditet
Indeklima og skimmelsvamp
Vaccinationer
Astma og allergi
Børnesundhed
Ernæring
Etik og stigmatisering
Evidens og metode
Fysisk aktivitet
Hygiejne
Kampagner
Kommunal sundhedsplanlægning
Miljø og helbred
Mænds sundhed
Narkotika
Overvægt
Puljer
Regioner og forebyggelse
Seksualitet
Smitsomme sygdomme
Social ulighed i sundhed
Solbeskyttelse
Stress og mental sundhed
Strålebeskyttelse
Sundhed på arbejdspladsen
Tobak
Ældresundhed
Planlægning og kvalitet
Kronisk sygdom
Kræftbehandling
Medicinsk Teknologivurdering (MTV)
Sundhedsberedskab
Diabetes
Evaluering på sundhedsområdet
Evidens og metode
Hjertesygdomme
Kirurgiprojektet
Kommunal sundhedsplanlægning
Måling af kvalitet
Organdonation
Palliativ indsats
Praksisområdet
Psykiatriområdet
Rehabilitering
Specialeplanlægning
Sundhedsaftaler
Sundhedskvalitet.dk
Sundhedsplaner
Tandpleje
Uddannelse og autorisation
Autorisationsregister
Søg autorisation - dansk uddannet
Søg autorisation - udenlandsk uddannet
Den kliniske basisuddannelse
Inspektorordning
Prognose og dimensionering
Special- og videreuddannelse
Sundhedspersoner uden autorisation
Søg anerkendelse som speciallæge og specialtandlæge
Søg selvstændigt virke
Tilsyn og patientsikkerhed
Tilsynslisten
Tilsyn med private behandlingssteder
Kosmetisk behandling
Alkohol, stoffer og sygdom hos sundhedspersoner
Alternativ behandling
Autorisation og pligter
Behandling med lægemidler
Kørekort og trafikmedicin
Lægelig behandling for stofmisbrug
Plejehjemstilsyn og bosteder
Regler for blod og væv
Strålebeskyttelse
Tilsyn med sundhedspersoner
Tilsynsområder
Utilsigtede hændelser
Behandlingsforløb
Behandling i udlandet
Ligsyn og obduktion
Patientinformation
Ventetider
Abortankenævnet
Behandlingsredskaber og hjælpemidler
Eksperimentel behandling - second opinion ordningen
Fosterreduktion
Genoptræning og fysioterapi
Hjertesygdomme
Kliniske retningslinjer
Kræftbehandling
Kønsskifte og kastration
Patienters retsstilling
Sterilisation
Indberetning og statistik
Cancerregisteret
Forskerservice
Indberetning
Sundhedsdata
Dødsårsagsregisteret
Klassifikationer
Kliniske kvalitetsdatabaser
Landspatientregisteret
Måling af kvalitet
Patientregistrering
Sundhedsstyrelsens registre
Terminologi
Top
Emne
Kategori
1
Autorisationsregister
Uddannelse og autorisation
2
Alkohol
Sundhed og forebyggelse
3
Fysisk aktivitet
Sundhed og forebyggelse
4
Strålebeskyttelse
Sundhed og forebyggelse
5
Graviditet
Sundhed og forebyggelse
A
B
C
D
E
F
G
H
I
J
K
L
M
N
O
P
Q
R
S
T
U
V
W
X
Y
Z
Æ
Ø
Å
Alkohol
Alkohol, stoffer og sygdom h…
Autorisation og pligter
Astma og allergi
Alternativ behandling
Abortankenævnet
Autorisationsregister
Børnesundhed
Behandling i udlandet
Behandlingsredskaber og hjæl…
Behandling med lægemidler
Cancerregisteret
Diabetes
Den kliniske basisuddannelse…
Dødsårsagsregisteret
Ernæring
Evidens og metode
Evidens og metode
Etik og stigmatisering
Evaluering på sundhedsområde…
Eksperimentel behandling - s…
Fysisk aktivitet
Fosterreduktion
Forskerservice
Graviditet
Genoptræning og fysioterapi
Hygiejne
Hjertesygdomme
Hjertesygdomme
Indeklima og skimmelsvamp
Inspektorordning
Indberetning
Kampagner
Kommunal sundhedsplanlægning…
Kliniske retningslinjer
Kommunal sundhedsplanlægning…
Kørekort og trafikmedicin
Kønsskifte og kastration
Kirurgiprojektet
Kosmetisk behandling
Klassifikationer
Kræftbehandling
Kræftbehandling
Kliniske kvalitetsdatabaser
Kronisk sygdom
Lægelig behandling for stofm…
Ligsyn og obduktion
Landspatientregisteret
Miljø og helbred
Måling af kvalitet
Måling af kvalitet
Mænds sundhed
Medicinsk Teknologivurdering…
Narkotika
Overvægt
Organdonation
Puljer
Palliativ indsats
Patienters retsstilling
Praksisområdet
Prognose og dimensionering
Patientinformation
Psykiatriområdet
Plejehjemstilsyn og bosteder…
Patientregistrering
Regioner og forebyggelse
Rehabilitering
Regler for blod og væv
Seksualitet
Sundhedsaftaler
Søg anerkendelse som special…
Smitsomme sygdomme
Sundhedsberedskab
Special- og videreuddannelse…
Social ulighed i sundhed
Sundhedskvalitet.dk
Sundhedspersoner uden autori…
Solbeskyttelse
Sundhedsplaner
Strålebeskyttelse
Stress og mental sundhed
Søg autorisation - dansk udd…
Sterilisation
Strålebeskyttelse
Søg autorisation - udenlands…
Sundhedsdata
Sundhed på arbejdspladsen
Søg selvstændigt virke
Sundhedsstyrelsens registre
Specialeplanlægning
Tobak
Tilsynslisten
Tilsynsområder
Tandpleje
Tilsyn med sundhedspersoner
Terminologi
Tilsyn med private behandlin…
Utilsigtede hændelser
Vaccinationer
Ventetider
Viden om HIV
Ældresundhed
Skriv et eller flere søgeord:
Søg inden for en bestemt kategori:
Vælg kategori
Sundhed og forebyggelse
Planlægning og kvalitet
Uddannelse og autorisation
Tilsyn og patientsikkerhed
Behandlingsforløb og rettigheder
Indberetning og statistik
Søg inden for en bestemt indholdstype:
Vælg indholdstype
EnglishMTV
Nyhed
Regler
Faglig rådgivning
Tal & analyse
Udbud og puljer
Kampagner
Publications in English
Inspirationsmateriale
Sundhedsstyrelsen i mediedebatten
Søgetips
Forside
/
Sundhed og forebyggelse
/
Tobak
/
Fakta om tobak
/
Helbredsfordele ved rygestop
Tobak
Til forældre og uddannelsessteder
Rygning og sygdom
Rygestop og helbredsgevinster
Rygestop - behandling af tobaksafhængighed
Fakta om tobak
Tidlig rygestart og skader derved
Helbredsfordele ved rygestop
Passiv rygning
Helbredseffekter af vandpiberygning
Undgå rygning
Kampagner og projekter
Lovgivning
Indberetning ifm. fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer
Tal og undersøgelser
Materialer og udgivelser
Film på flere sprog: Et godt liv uden røg
Helbredsfordele ved rygestop
Det er veldokumenteret, at rygestop har gavnlig indflydelse på helbredet – og har livsforlængende effekt. Dette gælder også for rygere, som er mere end 60 år, når de holder op med at ryge. (Doll og Peto, 1994). Eksrygere, der stopper med at ryge før 35-års alderen , har i Dolls og Petos undersøgelse samme gennemsnitlige livslængde som aldrig-rygere. Dette gælder dog ikke dem, der er begyndt at ryge i de tidlige teenageår.
De helbredsmæssige konsekvenser af rygestop er belyst i en rapport fra Tobaksskaderådet udgivet i 1996.
De vigtigste konklusioner er følgende:
Eksrygere vurderer deres helbredsstatus som værende bedre i forhold til rygernes. Det er påfaldende, at dette også gælder helt unge mennesker på 16-24 år. Dette er tilfældet uanset, om man måler sygefravær, indlæggelser, selvrapporteret kronisk- og akut sygdom, indskrænkning af fysisk aktivitet eller selvvurderet helbredsstatus. De fleste studier viser, at effekten af rygeophør først slår helt igennem efter ca. 1 års rygeophør. Efter et års rygeophør rapporteres selvoplevet helbred på niveau med det ikke-rygere rapporterer.
80% af alle rygere tager på i vægt i forbindelse med rygeophør. Til sammenligning tager 20% af rygerne på i vægt over samme tidsperiode. Vægtforøgelsen er i gennemsnit ca. 2 kg. For en lille gruppe på 3-4% af samtlige, der holdt op med at ryge, var vægtøgningen så stor, at den i sig selv kunne udgøre en helbredsrisiko.
Rygeophør fører til, at lungesymptomer som hoste, opspyt og pibende og hvæsende vejrtrækning bedres eller helt svinder både hos raske rygere og hos rygere med etableret bronkitis og for store lunger (rygerlunger). Hos unge og raske fører rygeophør til, at lungefunktionen bedres en smule, og at den derefter ikke nedbrydes hurtigere end hos aldrig-rygere. Hos patienter med etableret kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) normaliseres den fremtidige nedbrydning af lungefunktionen, men den tabte lungefunktion genvindes ikke. Nogle astmatikere rapporterer bedring i tilstanden efter rygestop, men det gælder ikke for alle. Rygeophør nedsætter risikoen for at udvikle svær lungebetændelse og influenza. Risikoen falder efter rygeophør, og i løbet af nogle år er den nede på samme niveau som hos aldrig-rygere.
Fem år efter rygeophør er risikoen for lungekræft, strubekræft, spiserørskræft og blærekræft halveret. Efter 15-20 år er risikoen næsten som ikke-rygernes. Storrygerne har dog en ca. dobbelt så stor kræftrisiko som ikke-rygerne resten af livet.
Ophør af rygning resulterer i nedsat tendens til blodpropdannelse. Blodpladerne klistrer mindre sammen, og der er mindre fibrinogen i blodet til at stabilisere blodproppen. Effekten på de forskellige biologiske systemer indtræffer fra få uger efter ophør med rygning til ca. 2 år efter ophør. Rygestop medfører et næsten øjeblikkeligt fald i risikoen for at udvikle blodpropper, men først efter 5-10 år som eks-ryger er man nede på samme risiko som en aldrig-ryger. Rygeophør i ung alder (fx. før 35-års alderen) medfører en betragtelig risikoreduktion stort set ned til den risiko, som findes blandt aldrig-rygere. Rygeophør medfører en hurtig reduktion i den øgede risiko for hjernenblødning og allerede fem år efter rygeophør er risikoen reduceret til aldrig-rygerens risiko. Ophør med rygning nedsætter risikoen for åreforkalkning i benene. Ved allerede udviklet sygdom vil rygeophør ofte lindre generne samt nedsætte risikoen for forværring.
Rygning forsinker sårhelingsprocessen. Efter kirurgiske indgreb er der flere sårkomplikationer hos rygere. Rygeophør må anbefales før operative indgreb.
Der foreligger klare holdepunkter for, at rygning er en risikofaktor for udvikling af osteoprose, hvor hoftebrud udgør langt den alvorligste helbredmæssige konsekvens. Risikoen aftager ca. 10 år efter rygeophør.
Kvinder, som holder op med at ryge før eller i de første 3-4 måneder af graviditeten, føder børn med normal fødselsvægt. Omkring 30-40% af fødsler af præmature børn kunne forebygges ved rygeophør. Det virker ikke i denne sammenhæng at nedsætte tobaksforbruget. Klimakterietidspunktet normaliseres ved rygeophør.