Forside
Nyhedscenter
Udgivelser
Job og karriere
Om styrelsen
English
Søg
Emneoversigt
Mest læste emner
Emner alfabetisk
Sundhed og forebyggelse
Alkohol
Graviditet
Indeklima og skimmelsvamp
Smitsomme sygdomme
Astma og allergi
Børnesundhed
Ernæring
Etik og stigmatisering
Evidens og metode
Fysisk aktivitet
Hygiejne
Influenza
Kommunal sundhedsplanlægning
Miljø og helbred
Narkotika
Overvægt
Puljer
Regioner og forebyggelse
Seksualitet
Social ulighed i sundhed
Solbeskyttelse
Stress og mental sundhed
Strålebeskyttelse
Sundhed på arbejdspladsen
Tobak
Vaccinationer
Ældresundhed
Planlægning og kvalitet
Specialeplanlægning
Hjertesygdomme
Kræftbehandling
Medicinsk Teknologivurdering (MTV)
Diabetes
Evaluering på sundhedsområdet
Evidens og metode
Kirurgiprojektet
Kommenteret Udenlandsk Medicinsk Teknologivurdering (KUMTV)
Kommunal sundhedsplanlægning
Kronisk sygdom
Måling af kvalitet
Organdonation
Praksisområdet
Psykiatriområdet
Rehabilitering
Smertelindring
Sundhedsaftaler
Sundhedsberedskab
Sundhedskvalitet.dk
Sundhedsplaner
Tandpleje
Uddannelse og autorisation
Autorisationsregister
Søg autorisation - dansk uddannet
Søg autorisation - udenlandsk uddannet
Den kliniske basisuddannelse
Inspektorordning
Prognose og dimensionering
Special- og videreuddannelse
Sundhedspersoner uden autorisation
Søg anerkendelse som speciallæge og specialtandlæge
Søg selvstændigt virke
Tilsyn og patientsikkerhed
Tilsynslisten
Autorisation og pligter
Lægelig behandling for stofmisbrug
Kosmetisk behandling
Alternativ behandling
Behandling med lægemidler
Kørekort og trafikmedicin
Plejehjemstilsyn og bosteder
Regler for blod og væv
Strålebeskyttelse
Tilsyn med sundhedspersoner
Tilsynsområder
Utilsigtede hændelser
Behandlingsforløb
Behandling i udlandet
Ligsyn og obduktion
Patientinformation
Ventetider
Abortankenævnet
Behandlingsredskaber og hjælpemidler
Eksperimentel behandling - second opinion ordningen
Fosterreduktion
Genoptræning og fysioterapi
Hjertesygdomme
Kliniske retningslinjer
Kræftbehandling
Kønsskifte og kastration
Patienters retsstilling
Sterilisation
Indberetning og statistik
Cancerregisteret
Forskerservice
DRG Generelt
Sundhedsdata
DRG Gruppering
DRG Kommunal finansiering og medfinansiering
DRG Produktivitet
DRG Statslig aktivitetspulje
DRG Sygehus regnskabstal
DRG Takster
Dødsårsagsregisteret
Indberetning
Klassifikationer
Kliniske kvalitetsdatabaser
Landspatientregisteret
Patientregistrering
Sundhedsstyrelsens registre
Terminologi
Top
Emne
Kategori
1
Autorisationsregister
Uddannelse og autorisation
2
Graviditet
Sundhed og forebyggelse
3
Alkohol
Sundhed og forebyggelse
4
Strålebeskyttelse
Sundhed og forebyggelse
5
Søg autorisation - dansk uddannet
Uddannelse og autorisation
A
B
C
D
E
F
G
H
I
J
K
L
M
N
O
P
Q
R
S
T
U
V
W
X
Y
Z
Æ
Ø
Å
Alkohol
Autorisationsregister
Autorisation og pligter
Astma og allergi
Alternativ behandling
Abortankenævnet
Børnesundhed
Behandling i udlandet
Behandlingsredskaber og hjæl…
Behandling med lægemidler
Cancerregisteret
Diabetes
DRG Kommunal finansiering og…
DRG Sygehus regnskabstal
Den kliniske basisuddannelse…
DRG Produktivitet
DRG Takster
Dødsårsagsregisteret
DRG Statslig aktivitetspulje…
DRG Generelt
DRG Gruppering
Ernæring
Evidens og metode
Evidens og metode
Etik og stigmatisering
Evaluering på sundhedsområde…
Eksperimentel behandling - s…
Fysisk aktivitet
Fosterreduktion
Forskerservice
Graviditet
Genoptræning og fysioterapi
Hygiejne
Hjertesygdomme
Hjertesygdomme
Indeklima og skimmelsvamp
Inspektorordning
Indberetning
Influenza
Kommunal sundhedsplanlægning…
Kommunal sundhedsplanlægning…
Kliniske retningslinjer
Kirurgiprojektet
Kørekort og trafikmedicin
Kønsskifte og kastration
Kommenteret Udenlandsk Medic…
Kosmetisk behandling
Klassifikationer
Kræftbehandling
Kræftbehandling
Kliniske kvalitetsdatabaser
Kronisk sygdom
Lægelig behandling for stofm…
Ligsyn og obduktion
Landspatientregisteret
Miljø og helbred
Medicinsk Teknologivurdering…
Måling af kvalitet
Narkotika
Overvægt
Organdonation
Puljer
Prognose og dimensionering
Patientinformation
Praksisområdet
Plejehjemstilsyn og bosteder…
Patientregistrering
Psykiatriområdet
Patienters retsstilling
Regioner og forebyggelse
Rehabilitering
Regler for blod og væv
Seksualitet
Specialeplanlægning
Søg anerkendelse som special…
Smitsomme sygdomme
Sundhedsaftaler
Special- og videreuddannelse…
Social ulighed i sundhed
Sundhedsberedskab
Sundhedspersoner uden autori…
Solbeskyttelse
Sundhedskvalitet.dk
Strålebeskyttelse
Stress og mental sundhed
Sundhedsplaner
Sterilisation
Strålebeskyttelse
Søg autorisation - dansk udd…
Sundhedsdata
Sundhed på arbejdspladsen
Søg autorisation - udenlands…
Sundhedsstyrelsens registre
Smertelindring
Søg selvstændigt virke
Tobak
Tilsynslisten
Tilsynsområder
Tandpleje
Tilsyn med sundhedspersoner
Terminologi
Utilsigtede hændelser
Vaccinationer
Ventetider
Viden om HIV
Ældresundhed
Skriv et eller flere søgeord:
Søg inden for en bestemt kategori:
Vælg kategori
Sundhed og forebyggelse
Planlægning og kvalitet
Uddannelse og autorisation
Tilsyn og patientsikkerhed
Behandlingsforløb og rettigheder
Indberetning og statistik
Søg inden for en bestemt indholdstype:
Vælg indholdstype
English
EnglishMTV
Nyhed
Regler
Faglig rådgivning
Tal & analyse
Udbud og puljer
Inspirationsmateriale
Kampagner
Sundhedsstyrelsen i mediedebatten
Søgetips
Forside
/
Sundhed og forebyggelse
/
Tobak
/
Fakta om tobak
/
Helbredsfordele ved rygestop
Tobak
Rygning og sygdom
Rygestop og helbredsgevinster
Fakta om tobak
Tidlig rygestart og skader derved
Helbredsfordele ved rygestop
Passiv rygning
Helbredseffekter af vandpiberygning
Undgå rygning
Kampagner og projekter
Lovgivning
Indberetning ifm. fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer
Tal og undersøgelser
Materialer og udgivelser
Helbredsfordele ved rygestop
Det er veldokumenteret, at rygestop har gavnlig indflydelse på helbredet – og har livsforlængende effekt. Dette gælder også for rygere, som er mere end 60 år, når de holder op med at ryge. (Doll og Peto, 1994). Eksrygere, der stopper med at ryge før 35-års alderen , har i Dolls og Petos undersøgelse samme gennemsnitlige livslængde som aldrig-rygere. Dette gælder dog ikke dem, der er begyndt at ryge i de tidlige teenageår.
De helbredsmæssige konsekvenser af rygestop er belyst i en rapport fra Tobaksskaderådet udgivet i 1996.
De vigtigste konklusioner er følgende:
Eksrygere vurderer deres helbredsstatus som værende bedre i forhold til rygernes. Det er påfaldende, at dette også gælder helt unge mennesker på 16-24 år. Dette er tilfældet uanset, om man måler sygefravær, indlæggelser, selvrapporteret kronisk- og akut sygdom, indskrænkning af fysisk aktivitet eller selvvurderet helbredsstatus. De fleste studier viser, at effekten af rygeophør først slår helt igennem efter ca. 1 års rygeophør. Efter et års rygeophør rapporteres selvoplevet helbred på niveau med det ikke-rygere rapporterer.
80% af alle rygere tager på i vægt i forbindelse med rygeophør. Til sammenligning tager 20% af rygerne på i vægt over samme tidsperiode. Vægtforøgelsen er i gennemsnit ca. 2 kg. For en lille gruppe på 3-4% af samtlige, der holdt op med at ryge, var vægtøgningen så stor, at den i sig selv kunne udgøre en helbredsrisiko.
Rygeophør fører til, at lungesymptomer som hoste, opspyt og pibende og hvæsende vejrtrækning bedres eller helt svinder både hos raske rygere og hos rygere med etableret bronkitis og for store lunger (rygerlunger). Hos unge og raske fører rygeophør til, at lungefunktionen bedres en smule, og at den derefter ikke nedbrydes hurtigere end hos aldrig-rygere. Hos patienter med etableret kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) normaliseres den fremtidige nedbrydning af lungefunktionen, men den tabte lungefunktion genvindes ikke. Nogle astmatikere rapporterer bedring i tilstanden efter rygestop, men det gælder ikke for alle. Rygeophør nedsætter risikoen for at udvikle svær lungebetændelse og influenza. Risikoen falder efter rygeophør, og i løbet af nogle år er den nede på samme niveau som hos aldrig-rygere.
Fem år efter rygeophør er risikoen for lungekræft, strubekræft, spiserørskræft og blærekræft halveret. Efter 15-20 år er risikoen næsten som ikke-rygernes. Storrygerne har dog en ca. dobbelt så stor kræftrisiko som ikke-rygerne resten af livet.
Ophør af rygning resulterer i nedsat tendens til blodpropdannelse. Blodpladerne klistrer mindre sammen, og der er mindre fibrinogen i blodet til at stabilisere blodproppen. Effekten på de forskellige biologiske systemer indtræffer fra få uger efter ophør med rygning til ca. 2 år efter ophør. Rygestop medfører et næsten øjeblikkeligt fald i risikoen for at udvikle blodpropper, men først efter 5-10 år som eks-ryger er man nede på samme risiko som en aldrig-ryger. Rygeophør i ung alder (fx. før 35-års alderen) medfører en betragtelig risikoreduktion stort set ned til den risiko, som findes blandt aldrig-rygere. Rygeophør medfører en hurtig reduktion i den øgede risiko for hjernenblødning og allerede fem år efter rygeophør er risikoen reduceret til aldrig-rygerens risiko. Ophør med rygning nedsætter risikoen for åreforkalkning i benene. Ved allerede udviklet sygdom vil rygeophør ofte lindre generne samt nedsætte risikoen for forværring.
Rygning forsinker sårhelingsprocessen. Efter kirurgiske indgreb er der flere sårkomplikationer hos rygere. Rygeophør må anbefales før operative indgreb.
Der foreligger klare holdepunkter for, at rygning er en risikofaktor for udvikling af osteoprose, hvor hoftebrud udgør langt den alvorligste helbredmæssige konsekvens. Risikoen aftager ca. 10 år efter rygeophør.
Kvinder, som holder op med at ryge før eller i de første 3-4 måneder af graviditeten, føder børn med normal fødselsvægt. Omkring 30-40% af fødsler af præmature børn kunne forebygges ved rygeophør. Det virker ikke i denne sammenhæng at nedsætte tobaksforbruget. Klimakterietidspunktet normaliseres ved rygeophør.