Sundhedsrisiko

Radon og lungekræft

Radon i indåndingsluften øger risikoen for udvikling af lungekræft. Ifølge Verdenssundheds-organisationen (WHO) er radon den næst-vigtigste medvirkende årsag til lungekræft (efter aktiv rygning). Det er anslået, at radon i boliger er årsag til omkring 9 % af alle nye lungekræfttilfælde i Danmark, det vil sige omkring 300 tilfælde pr. år. I de fleste af disse tilfælde er de ramte rygere. Risikoen ved radonudsættelse er cirka 25 gange større for rygere end for personer, som aldrig har røget, men risikoen er også betydelig for ikke-rygere.

Hvorfor er radon farlig?

Radon omdannes til kortlivede radioaktive stoffer, som kaldes ”radondøtre” (polonium-218, bly-214, bismuth-214 og polonium-214). Radon og flere af radondøtrene udsender alfastråling, som kan beskadige levende celler, således at risikoen for kræft øges. Alfastråling stoppes let i luft og trænger ikke igennem hudens ydre beskyttelseslag, der hovedsageligt består af ”døde” celler. Ved indånding vil radondøtrene imidlertid kunne sætte sig fast i lungerne (bronkierne, bronkiolerne og alveolerne), og alfastrålingen herfra kommer derfor i direkte kontakt med levende celler og kan beskadige disse.

Det er altså radondøtrene som egentlig giver den største del af stråledosis ved ophold i en radonholdig indendørsluft. Alligevel er det koncentrationen af radon, som benyttes som mål for sundhedsrisikoen. Undersøgelser viser, at det er bedre at benytte koncentrationen af radon end koncentrationen af radondøtrene ved beregning og vurdering af sundhedsrisiko og stråledoser.

Radon og rygning

Risikoen ved radoneksponering er størst for rygere og er cirka 25 gange større end for personer, som aldrig har røget. Resultaterne fra en europæisk fællesanalyse af epidemiologiske studier viser, at en livslang udsættelse (75 år) for radonkoncentrationer på 0, 100 og 400 Bq/m³ medfører at henholdsvis 4, 5 og 7 ud af 1000 ikke-rygere vil dø af lungekræft. For rygere er de tilsvarende tal 100, 120 og 160 ud af 1000. Disse tal er illustreret på nedenstående figur.

Figuren viser antal lungekræftdødsfald efter 75 år blandt 1000 rygere eller aldrig-rygere, hvis disse livet igennem udsættes for den samme radonkoncentration.

Figuren nedenfor viser linien for aldrig-rygere i en større skala. 

God viden om radonrisiko

Vores viden om radonrisiko er baseret på resultater af epidemiologiske undersøgelser af minearbejdere og i boligmiljø. Det er først og fremmest patient-kontrol (case-control) undersøgelser, der giver mulighed for at vurdere risikoen. I sådanne undersøgelser beregnes den individuelle radoneksponering for en gruppe af personer med lungekræft og for udvalgte kontrolgrupper, normalt på baggrund af måling af radon i alle de boliger, som disse personer har boet i gennem livet.

I 2005 blev resultaterne af en fællesanalyse (pooling) af 13 epidemiologiske undersøgelser i Europa publiceret. Analysen omfatter over 7000 lungekræfttilfælde og dobbelt så mange kontrolpersoner. Resultaterne bekræfter de vurderinger som tidligere er foretaget af bl.a. Verdenssundheds-organisationen (WHO) og Den Internationale Kommission for Strålebeskyttelse (ICRP). Der blev påvist en signifikant og tilnærmet lineær sammenhæng mellem radon og lungekræft ned til radonniveauer under det anbefalede niveau for udførelse af boligforbedringer på 200 Bq/m³. Undersøgelsen konkluderer, at radon i indendørsluften er medvirkende årsag til 9 % af alle lungekræftsdødsfald og 2 % af alle kræftdødsfald i Europa. Denne vurdering er baseret på et gennemsnitligt radonniveau i europæiske boliger på 59 Bq/m³, og der er taget hensyn til forskelle i rygevaner mellem de enkelte lande. Det gennemsnitlige radonniveau i danske boliger (befolkningsgennemsnit) er også (tilfældigvis) beregnet til 59 Bq/m³, og med samme beregningsmodel svarer dette til omkring 300 lungekræftdødsfald pr. år i Danmark, hvor radon kan være en medvirkende årsag.

Resultaterne af den europæiske analyse er i god overensstemmelse med en tilsvarende analyse baseret på 7 epidemiologiske undersøgelser i USA og Canada og en fælles analyse af to undersøgelser i Kina.

Statens Institut for Strålebeskyttelse vurderede radonrisikoen i Danmark første gang i 1987 baseret på den daværende viden, der primært omfattede undersøgelser af minearbejdere. Denne vurdering gav et resultat numerisk lig med ovennævnte tal. Vurderingen af radonrisikoen i Danmark har således ikke ændret sig væsentligt over de seneste 20 år, men usikkerheden ved denne vurdering er reduceret væsentlig med de seneste fællesanalyser.

Radon og kræft hos børn

En ny videnskabelig undersøgelse viser, at danske børn, der har boet i boliger med meget radon, har øget risiko for at udvikle akut lymfatisk leukæmi - den mest almindelige type leukæmi blandt børn. Undersøgelsen viser ikke sammenhæng mellem radon og andre typer af børnekræft.

Kun fire udenlandske studier har tidligere undersøgt akut lymfatisk leukæmi hos børn i forhold til radon i de enkelte hjem. To af studierne (fra USA og Tyskland) fandt en let øget risiko som i den nye danske undersøgelse, men disse to var dog ikke statistisk sikre. Et studie (Egypten) fandt en uforståelig høj risiko. Et stort studie (Storbritannien) fandt formindsket risiko i forbindelse med høje radonniveauer.

Det nye danske studie er stort og resultatet for akut lymfatisk leukæmi er klart. Der kan ikke umiddelbart udpeges nogen fejlkilder, der forklarer den fundne sammenhæng. Resultatet bør dog eftervises i fremtidige undersøgelser, da den danske og de 4 tidligere undersøgelser ikke viser et entydigt billede.

Læs mere om den danske undersøgelse

Litteraturhenvisninger

Darby, Sarah; Hill, David; Auvinen, Anssi; et al.  Radon in homes and risk of lung cancer: collaborative analysis of individual data from 13 European case-control studies. British Medical Journal 2005; 330: 223-227.

Darby, Sarah; Hill, David; Harz, Deo; et al.  Residential radon and lung cancer – detailed results of a collaborative analysis of individual data on 7148 persons with lung cancer and 14 208 persons without lung cancer from 13 epidemiological studies in Europe. Scan J Work Environ Health 2006; 32 suppl 1:1-84.

Krewski, Daniel; Lubin, Jay H; Zielinski, Jan M; et al.  Residential radon and risk of lung cancer – a combined analysis of 7 North American case-control studies. Epidemiology 2005; 16 (2): 137-145.

Lubin, Jay H; Wang, Zuo Yuan; Boice jr, John D; et al. Risk of lung cancer and residential radon in China: pooled results of two studies. Int J Cancer 2004; 109: 132-137.

Raaschou-Nielsen O, Andersen CE, Andersen HP, Gravesen P, Lind M, Schüz J, Ulbak K. Domestic radon and childhood cancer in Denmark. Epidemiology. Tilgængelig online.

Andersen CE, Raaschou-Nielsen O, Andersen HP, Lind M, Gravesen P, Thomsen BL, Ulbak K.  Prediction of radon-222 in Danish dwellings using geology and house construction information from central databases. Radiation Protection Dosimetry 2007; 123:83-94.

Radon-boliger-strålingsdosis-lungekræftrisiko, Sundhedsstyrelsen, Statens Institut for Strålehygiejne, 1987 pdf (507 kB)