Stor skrift Mellem skrift Lille skrift Send denne side Læst højt Print siden

Børn og sol

Som forældre kan man, ved at følge et par enkle råd undgå, at ens børn bliver solskoldede og i det hele taget får for meget sol.

Det er let at beskytte børnene:

  • Lad ikke børn opholde sig ubeskyttede i solen
  • Helt små børn, som ikke kan gå eller kravle, bør aldrig opholde sig i direkte sol
  • Beskyttelse af børnene mod solen er særlig vigtig, når de er ude mellem kl. 12 og 15
  • Skygge er godt. Medbring den eventuelt selv - i form af en parasol
  • Let sommertøj og en lille hat er god beskyttelse for børn der leger i solen
  • Når helt små børn ikke opholder sig i solen, er solcreme sjældent nødvendigt. Hvis man vil sikre sig mod  genskin fra for eksempel havet eller fra hvidt sand, kan man dog smøre solcreme på kinder, næse og håndrygge
  • Hvis der er behov for solcreme, skal man sørge for, at børnene er smurt godt ind, før de kommer ud i solen
  • Til lidt større børn anbefales solcreme med højt faktortal. Husk, at solcremen let mister sin virkning - for eksempel efter en tur i vandet
  • Børn under 12 år frarådes at bruge solcreme, der indeholder stoffet 4-methylbenzylidene camphor (4-MBC)

 

Tidligere har Sundhedsstyrelsen anbefalet brug af solcremer med fysisk filter til helt små børn. Med den viden vi har i dag, er der ikke baggrund for at anbefale fysisk filter frem for andre.