Stor skrift Mellem skrift Lille skrift Send denne side Læst højt Print siden

Tobaksforebyggelse på fremmedsprog

En relativt stor andel af borgere med anden etnisk baggrund er rygere, og også i denne befolkningsgruppe er der et stort ønske om at droppe tobakken. Materialet – ”Et godt liv uden røg” – imødekommer derfor et stort ønske om at kunne give hjælp og støtte til borgerne på deres eget sprog. Materialet er velegnet til selvhjælp.

Formålet med materialet er at bidrage til information om rygning, motivere til rygestop samt understøtte planlægning og gennemførelse af rygestop.

Materialet består af en DVD med en 25 minutters film ”Et godt liv uden røg” i seks forskellige udgaver og tilhørende pjece – på hver sit sprog. Filmen informerer bredt om rygning og de helbredsmæssige konsekvenser heraf og beskriver gevinster ved rygestop. Endvidere gives der konkrete anvisninger på, hvordan man holder op med at ryge. Den tilhørende pjece supplerer filmen.

I hver film er hovedpersonen en autentisk person med den pågældende etniske baggrund, der fortæller om sit forhold til rygning og erfaringerne med rygestop.
Materialet er udvikling i tæt samspil med målgruppen og med professionelle, der har erfaringer med at arbejde med borgere med anden etnisk baggrund.   

Bestilling af materiale:
Materialer kan bestilles hos Rosendahls-Schultz Grafisk A/S på telefon 70 26 26 36 eller e-mail: sundhed@rosendahls-schultzgrafisk.dk
Ved bestilling gennem Rosendahls-Schultz Grafisk betales porto og ekspeditionsgebyr.

Hovedparten af Sundhedsstyrelsens udgivelser kan læses/downloades gratis. 

 

 

Tidligere materiale: 

Sundhedsstyrelsen, Folkesundhed København og Apotekerforeningen har udarbejdet et informationsmateriale om tobak og rygestop til nogle af de større etniske grupper i Danmark.

Pjecen ”Fakta og råd om rygning og rygestop” udgives på otte sprog - tyrkisk, farsi, urdu, somalisk, arabisk, bosnisk-kroatisk-serbisk, engelsk og dansk.

Pjecerne er et led i en målrettet indsats, der skal nedbringe antallet af rygere blandt indvandrere. Foruden pjecerne indgår også uddannelse af sundhedsformidlere og rygestoprådgivere fra relevante etniske grupper blandt redskaberne i indsatsen.

Pjecen "Børn og passiv rygning" er foruden dansk udgivet på følgende sprog - arabisk, bosnisk-kroatisk-serbisk, engelsk, farsi, somali, tyrkisk.

Pjecen henvender sig til forældre eller andre, der omgås små børn, og som har et andet sprog end dansk som førstesprog. I nogle indvandrergrupper findes der mange rygere. Pjecen fortæller om hvorfor og hvordan passiv røg er skadeligt, og giver tips til, hvordan man kan undgå at udsætte sit barn for passiv røg. Pjecen kan bestiles hos Rosendahl Schultz Grafisk A/S.