A
B
C
D
E
F
G
H
I
J
K
L
M
N
O
P
Q
R
S
T
U
V
W
X
Y
Z
Æ
Ø
Å
Søgetips
DVD til etniske minoriteter om sukkersyge - Hvad er type 2 diabetes? Hvordan får man det - og kan man forebygge sygdommen? Det er blot nogle af de spørgsmål, som en DVD-film til etniske minoriteter om sukkersyge søger at besvare. Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med Diabetesforeningen produceret DVD-filmen, fordi visse etniske minoritetsgrupper har en meget højere risiko for at udvikle type 2 diabetes end etniske danskere. Da mange etniske borgere samtidig har svage læse- og danskkundskaber er oplysningsmaterialet blevet fremstillet som en DVD-film. Filmen er produceret i 4 udgaver: dansk, urdu, tyrkisk og arabisk. Med DVD’en følger også en indkøbsguide på tyrkisk, arabisk og urdu, som man kan bruge, når de gode råd fra filmen skal omsættes i praksis. DVD'en "Et godt liv med diabetes" findes på følgende 4 sprog:
Som supplement til DVD'en har Sundhedsstyrelsen og Diabetesforeningen har fået udarbejdet kostvejledningsmateriale til brug for sundhedspersonale, der rådgiver etniske minoriteter omkring kost og sukkersyge. Materialet består af generelle og kulturspecifikke billeder af forskellig slags mad samt en forklarende tekst. Gennem dialog om billederne kan sundhedspersonale anskueliggøre, hvordan sukkersygepatienter kan vælge og prioritere sunde madvarer i dagligdagen. Materialet kan rekvireres hos Rosendahls-Schultz Grafisk A/S mod betaling af ekspeditionsgebyr.
Akademisk medarbejderAnne Rygaard HjorthøjSunde RammerDirekte tlf.: 72 22 77 47 E-mail: arb@sst.dk