Stor skrift Mellem skrift Lille skrift Send denne side Læst højt Print siden

Fakta om ulighed i sundhed

Begrebet social ulighed i sundhed beskriver det faktum, at sundhedsrisici og sygdomme er socialt skævt fordelt i samfundet. Det medfører, at jo dårligere borgerne er stillet socialt set, jo højere sygelighed og dødelighed har de statistisk set. Den sociale ulighed i sundhed kommer til udtryk på to måder:

  • Som en gradvis ulighed i den brede befolkning – kaldet den sociale gradient i sundhed. Det betyder, at udsatheden for sundhedsrisici og sygdom i befolkningen stiger gradvis i takt med, at den sociale position falder. Nogle af de faktorer, som har betydning for den sociale gradient i sundhed er uddannelseslængde, indkomst, beskæftigelsesforhold, boligforhold og etnicitet

  • Som ulighed i forhold til de særligt udsatte grupper som fx narkomaner, hjemløse og prostituerede. For disse grupper er der tale om, at deres udsathed for sundhedsrisici og sygdom er markant højere end for nogle andre befolkningsgrupper – det kaldes også social dikotomi.

 

Relaterede links

Folkesundhedsrapport 2007 Statens Institut for Folkesundhed (kapitel 3)

Closing the gap in a generation. WHO Commission on Social Determinants of Health. WHO 2008. (Engelsk).

 

 

Sundhedsstyrelsens arbejde med ulighed i sundhed

Det er en udfordring at reducere den sociale ulighed i sundhed i arbejdet med sundhedsfremme, forebyggelse og behandling. Sundhedsstyrelsen har arbejdet med social ulighed i sundhed gennem flere år. Dette er sket gennem støtte til en række projekter, der skal udvikle og afprøve metoder, som skal skabe større lighed i sundhed. Sundhedsstyrelsen har også iværksat en række undersøgelser, der ser på de forskellige aspekter af den sociale ulighed i sundhed og har udviklet materialer rettet til både borgere og fagpersoner.