Kost som indsatsområde
Formålet med indsatsen i relation til børns kost er at nedbringe antallet af børn, der indtager mere energi fra fedt og sukker, f.eks. fra slik, snacks og sukkersødede læskedrikke, end anbefalet (fra 3-års alderen bør max. 10% af energien komme fra sukker og max. 30% fra fedt). Samtidig skal antallet af børn, der indtager den anbefalede mængde fibre øges, fx. fra fuldkornsprodukter og 300-500g frugt og grønt om dagen, afhængig af alder.
Hvad kan man gøre på det private niveau?
Det er vigtigt, at forældrene selv har sunde vaner, og dermed er gode rollemodeller for deres børn. Ved at inddrage børn i indkøb og madlavning kan børnene lære forskellige fødevarer at kende, ligesom de kan lære at lave mad. Forældrene har også ansvaret for, at der er sund mad i hjemmet fremfor fristelser i form af snacks, sodavand og slik. Forældrene kan bakke op om ernæringsrigtige madtilbud i børnenes fritids- og skoleliv. På den måde opnår børn handlekompetence, når det gælder madlavning og valg af sunde madvarer.
Hvad kan fællesskaberne gøre?
De holdningsmæssige normer og fysiske rammer, børn og unge møder til hverdag uden for hjemmet, har stor indflydelse på deres kostvaner. Derfor er det vigtigt, at der kommer flere sunde mad- og måltidstilbud i dagpasning, skole, SFO, ungdomsuddannelser og foreninger. Også de gældende normer i de enkelte institutioner skal stimulere børn og unge til sunde kostvaner. Kommuner med sundhedspolitikker for dagpasning og skoler har et bedre grundlag for dialog med forældrene om børnenes sundhed. Der bør også på dette niveau arbejdes for at øge børn og unges handlekompetence, når det gælder madlavning og valg af sunde fødevarer.
Fællesskaberne kan:
- Implementere kostpolitikker for dagpasning, skoler, SFO og ungdomsuddannelsessteder (sikre sunde tilbud i skoleboder, kantiner og steder, hvor børn og unge færdes i fritiden, gøre usund mad, slik og sodavand svært at få, skabe gode rammer for sunde mad- og måltidsvaner, leve op til de undervisningsmæssige mål for faget hjemkundskab, være gode rollemodeller for børn og unge)
- Sikre adgang til frisk drikkevand i skoler, på uddannelsessteder samt andre steder, hvor børn og unge færdes
- Sikre, at der ikke opstilles automater med slik og søde læskedrikke på skoler og ungdomsuddannelsessteder
- Sikre sunde kosttilbud i idrætshaller og andre steder, hvor børn og unge færdes i fritiden
Hvad kan det offentlige gøre?
Det er en offentlig opgave at påvirke de normer og rammer, der danner grundlag for børns, unges og forældres valg af fødevarer i en sundere retning. Hvis valget af sunde fødevarer skal fremmes, er det væsentligt, at børn og unge beskyttes mod udbredt tilgængelighed og massiv markedsføring af slik og søde læskedrikke. Samtidigt kan der arbejdes for at øge handlekompetencen blandt børn og forældre til at modstå fødevareindustriens pres i retning af øget indtagelse af slik, snacks og sukkersødede læskedrikke.
Det offentlige kan:
- Etablere vejledninger/standarder for den ernæringsmæssige sammensætning af madtilbud i skoler og på ungdomsuddannelsessteder
- Vedtage og sørge for implementering af kostpolitikker for dagpasning, skoler, SFO og ungdomsuddannelsessteder (tilgængelighed af sund mad, fysiske og holdningsmæssige rammer, undervisning, de voksne som rollemodeller)
- Etablere nye, styrkede retningslinier for faget hjemkundskab (øge antallet/sætte minimumskrav til antallet af lektioner i hjemkundskab, styrke kravene til lærernes kompetenceinden for hjemkundskab, udvikle nye oplæg til indholdet i undervisningen vedrørende ernæring og madlavning)
- Udvikle kursustilbud inden for ernæring og madlavning i uddannelsen af lærere og pædagoger
- Udvikle handlekompetence hos forældre til "bedre madpakker"
- Indføre skærpede regler for TV-reklamer og markedsføring til børn