Stor skrift Mellem skrift Lille skrift Send denne side Læst højt Print siden

Hvad sker der i menneskets krop ved hedeslag

Hedeslag er en tilstand, hvor din krop i løbet af relativ kort tid bliver overophedet. Hedeslag opstår, fordi din krops temperaturregulering svigter. Det betyder at kropstemperaturen stiger, samtidig med at din krops evne til at svede slår fejl. Det resulterer i, at kroppen ikke kan afkøles. Hedeslag kan forårsage død eller kronisk handicap, hvis der ikke sker en hurtig behandling.

Overdreven udsættelse for varme påvirker hele kroppen, men især hjerte –karsystemet. Ved temperaturer over 42°C vil der ofte opstå celleskader på hjerne, lever, nyrer og skeletmuskulatur samt blødningsforstyrrelser.

Typer af hedeslag:

  • Klassisk hedeslag rammer især ældre mennesker
  • Hedeslag udløst af anstrengelse rammer typisk yngre sportsudøvere eller soldater, som træner hårdt i varmt tøj og varme omgivelser uden tilstrækkelig væskeindtagelse