Stor skrift Mellem skrift Lille skrift Send denne side Læst højt Print siden

Seminar den 29. november 2010

Hvorfor kan drenge der fødes i dag forvente at leve 4,4 år kortere end pigerne?
Hvordan får vi forbedret den forebyggende indsats for mænd?

Hvad er der egentlig evidens for virker?

Mænd i alle aldre har en højere dødelighed end kvinder. Danske mænd har en middellevetid på 76,3 år, mens kvinder kan forvente at leve i 80,7 år.

Rygning, alkoholoverforbrug, trafikulykker og arbejdsbetingede lidelser er de største kendte enkeltfaktorer, der bidrager til kønsforskellen i middellevetid, men de forklarer langtfra hele forskellen.

Alligevel rapporterer mænd selv færre sygdomme, helbredsproblemer og funktionsindskrænkninger end kvinder.
Generelt vurderer mænd også deres eget helbred og mentale sundhed mere positivt end kvinder.

Sundhedsstyrelsen har sat fokus på dette paradoks ved udgivelsen af en rapport ultimo november om mænds sundhed efterfulgt  af et seminar den 29. november 2010 på Nationalmuseet.

Nyeste publikation om mænds sundhed kan downloades via link til højre.

Sammenfatning samt præsentationer fra dagen kan ses via link til højre.

Resumé på engelsk og dansk samt øvrigt materiale vil senere blive tilgængeligt her på siden.