Stor skrift Mellem skrift Lille skrift Send denne side Læst højt Print siden

Workshop om sundhedsfaglig rådgivning

Sundhedsstyrelsen afholdt den 11. marts 2008 en workshop om sundhedsfaglig rådgivning i sager om personers ophold i bygninger med fugt og skimmelsvamp.

Til workshoppen var indbudt repræsentanter for alle relevante aktører på området: lægevidenskabelige selskaber, Velfærdsministeriet, Erhvervs- og Byggestyrelsen, kommuner, boligselskaber, lejerorganisationer, tekniske rådgivere og en patientforening.
Workshoppen bestod af en fælles formiddagsseance med indlæg og diskussion af dagens emne. Eftermiddagen var afsat til en ren lægefaglig diskussion af emnet.

Formålet med workshoppen var at afklare, hvilke behov der er for sundhedsfaglig rådgivning, samt at afklare rollefordelingen, og i den udstrækning det var muligt drøfte rådgivningspraksis. Anden del af workshoppen var en ren lægefaglig diskussion af emnet.

Resultaterne fra workshoppen er efterfølgende blevet brugt i udarbejdelsen af Sundhedsstyrelsens anbefalinger for sundhedsfaglig rådgivning om personers ophold i bygninger med fugt og skimmelsvampe, der blev udgivet i 2009.

Læs referat og se præsentationerne fra dagen via linkene i relevansboksen til højre.