A
B
C
D
E
F
G
H
I
J
K
L
M
N
O
P
Q
R
S
T
U
V
W
X
Y
Z
Æ
Ø
Å
Søgetips
Sundhedsstyrelsen har i slutningen af 2006 udarbejdet et internetbaseret katalog til kommunerne med idéer til undervisningsindhold, forslag til undervisningsplan og pjecer og spil til inspiration for arbejdet med håndhygiejne i dagplejen. Materialet er målrettet til dagplejerne og har derfor dagplejeren i dagplejehjemmet som det centrale omdrejningspunkt. Materialet bygger på erfaringer fra modelprojekter i dagplejen i Glostrup og Frederiskberg kommuner og ligger i forlængelse af ”Forprojekt om håndhygiejne i dagpleje”, ”Pensumbeskrivelse i håndhygiejne i dagpleje” og et tværfagligt seminar afholdt i Sundhedsstyrelsen i efteråret 2006. Den faglige ramme er Sundhedsstyrelsens "Vejledning om hygiejne i daginstitutioner – om sundhed, forebyggelse, sikkerhed og miljø". Pensumbeskrivelsen "Undervisning i håndhygiejne i dagplejen" kan også anvendes. Det er hensigten at materialet skal være med til at gøre håndvask til en god vane og en naturlig del af den personlige hygiejne og derved være med til at reducere antallet af infektioner blandt børn og voksne med tilknytning til dagplejen. Materialet kan enten bruges, som det foreligger, eller være et supplement til allerede eksisterende materiale og består foruden idekataloget ”Ideer til at arbejde med håndhygiejne i dagplejen” af følgende delementer:
Idéer til brug af materialet Udbyttet bliver størst, hvis flere forskellige materialer bruges, og arbejdet foregår i en proces, hvor samtlige parter er involveret. Derfor er materialet udviklet som en fleksibel ramme, der kan fyldes mere i.
Der er også mulighed for at bruge elementer fra de mere kreative dele af materialet og arbejde videre med dem. Også her kan suppleres med materiale, man allerede har, eller hvis man for eksempel ønsker, at kommunens logo skal indarbejdes.
Samtlige materialer er udarbejdet med baggrund i den viden, der er genereret i det hidtidige arbejde samt andre lignende projekter, der er kendskab til. Det er væsentligt, at materialerne ikke kompliceres med mange forskellige budskaber på én gang.
Pensumbeskrivelse i håndhygiejnen i dagplejen
Forprojekt om håndhygiejne i daginstitutioner
Forprojekt om håndhygiejne i dagplejen