Definitioner på intensitetsformer
Moderat intensitet
·
40-59 % af den maksimale iltoptagelse, eller
·
40-59 % af pulsreserven, eller
·
64-74 % af maksimalpuls, eller
·
12-13 på Borgs anstrengelsesskala, eller
·
fysisk aktivitet, hvor man bliver lettere forpustet, men hvor samtale er mulig.
Høj intensitet
·
60-84 % af den maksimale iltoptagelse eller
·
60-84 % af pulsreserven, eller
·
77-93 % af maksimalpuls, eller
·
14-16 på Borgs anstrengelsesskala, eller
·
fysisk aktivitet, hvor man bliver forpustet og kun kan tale i korte sætninger.
Klassificering af intensitet i forhold til aerob træning. Oplysningerne er baseret på et studie af voksne mennesker (Pollock M, Gaesser GA, Butcher J, Depres J, Dishman RK, Franklin BA et al. ACSM Position Stand: The recommended quantity and quality of exercise for developing and maintaining cardiorespiratory and muscular fitness, and flexibility in healthy adults. Medicin & Science in Sports & Exercise 1998; 30(6):975-991).
Maksimalpulsen kan beregnes ud fra forskellige formler. En ofte anvendt formel er: 220 minus personens alder. Der er dog stor usikkerhed med denne formel, og maksimalpulsen kan variere +/- 20 pulsslag i forhold til denne beregning. En anden formel er 208 minus 0,7 gange personens alder.
Pulsreserven kan beregnes ved at trække hvilepulsen fra maksimalpulsen (maksimalpuls - hvilepuls). Den puls man ønsker at arbejde under beregnes ved at tage en given intensitet i procent gange med pulsreserven og derefter lægge hvilepulsen til ((intensitet i % * pulsreserven) + hvilepuls = arbejdspuls).
For yderligere information se Sundhedsstyrelsens håndbog for fysisk aktivitet.