Stor skrift Mellem skrift Lille skrift Send denne side Læst højt Print siden

Miljøfremmede stoffer i modermælk

Sundhedsstyrelsen anbefaler at man ammer sit barn, selvom en række giftstoffer fra forureningen af vores miljø udskilles i modermælken. De danske myndigheder har gennem en årrække fulgt indholdet af visse stoffer i modermælken, og der er sket et markant fald i indholdet. Det konkluderes at amning fortsat bør støttes og fremmes.

Dog skal man som ammende være opmærksom på:

  • spis gerne fisk men ikke mere end 100 g pr. uge af store rovfisk (tun, rokke, helleflynder, oliefisk, sværdfisk, sildehaj, gedde, aborre, escolar og sandart).
  • brug så lidt kosmetik og creme som muligt
  • vælg altid uparfumerede produkter og undgå at bruge parfume
  • køb miljømærkede produkter 
  • farv ikke hår
  • undgå produkter på spraydåse 
  • undgå at male