Stor skrift Mellem skrift Lille skrift Send denne side Læst højt Print siden

Forebyggende D-vitamintilskud

Personer der har fået påvist D-vitaminmangel i en blodprøve skal behandles for D-vitaminmangel som beskrevet i ’Oversigt over D-vitaminanbefalinger’.
Det vigtigste man kan gøre for at forebygge D-vitaminmangel er at opholde sig moderat i solen om sommeren og spise almindelig sund kost med bl.a. fisk. For nogle grupper anbefales det at supplere med D-vitamintilskud.

10 µg (400 IE) D-vitamin dgl. anbefales til:
• Børn 0 – 2 år (D-dråber*)
• Gravide
• Børn og voksne med mørk hud
• Børn og voksne som bærer en tildækkende påklædning om sommeren
• Personer, som ikke kommer udendørs til daglig, eller som undgår sollys

20 µg (800 IE) D-vitamin dgl. kombineret med 800-1000 mg calcium anbefales til:
• Personer over 70 år
• Plejehjemsbeboere
• Personer i øget risiko for knogleskørhed uanset alder

*En multivitamintablet til børn indeholder 10 µg D-vitamin. Hvis forældrene ønsker at give barnet en multivitamintablet (tidligst fra 1½ års alderen på grund af risiko for fejlsynkning), dækker det behovet, og barnet skal ikke have D-dråber.