Stor skrift Mellem skrift Lille skrift Send denne side Læst højt Print siden

Amning

Sundhedsstyrelsens anbefaling er, at spædbørn ammes fuldt de første 6 måneder, idet de fleste børn kan trives på modermælk i 6 måneder. Delvis amning til 12 måneder evt. længere.

Den sundeste ernæring for det nyfødte barn er modermælk, og amning har betydning for en lang række helbredsmæssige forhold hos både mor og barn. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn ammes fuldt, til de er omkring 6 måneder. Delvis amning anbefales til 12 måneder eller længere.

Sundhedsstyrelsen har udgivet en ny håndbog om amning med henblik på at styrke de sundhedsprofessionelles viden om amning, således at de kan vejlede gravide og nye familier kvalificeret og ensartet ud fra den bedst dokumenterede viden. Bogen er illustreret med såvel tegninger som fotos, der understøtter teksten.

Fra bogens indhold: 

  • De helbredsmæssige effekter på mor og barn 
  • Brystets anatomi og fysiologi  
  • Modermælkens sammensætning
  • Moderens kost og medicin 
  • Ammestillinger og sutteteknik 
  • Udmalkning og hjælpemidler 
  • Almindelige ammeproblemer og deres løsning
  • Amning, når der er særlige forhold hos enten mor eller barn


Bogen er skrevet af cand. comm.biolog, IBCLC Tine Jerris, sygeplejerske, MSA, IBCLC Ingrid Nilsson og cand. scient., ph.D Lene Schack-Nielsen.
En baggrundsgruppe bestående af sygeplejerske, IBCLC Jeanett Kirkegaard, praktiserende læge Anette Graungaard, jordemoder Lene Skou Jensen og sundhedsplejerske Birthe Bonde har været kritiske læsere undervejs gennem bogens tilblivelse og har dermed bidraget til, at bogens indhold er tilpasset de kommende brugere.