Statusrapporter og monitorering
Statusrapporter
I følge Sundhedssloven § 208 stk. 5, afgiver regioner og vedkommende private sygehuse årligt en statusrapport til Sundhedsstyrelsen om opfyldelsen af de fastsatte krav for specialfunktioner. Dvs. at det er et lovkrav at der sker en afrapportering for specialeplanlægning. Udformningen af statusrapporterne samt omfanget deraf fastsættes af Sundhedsstyrelsen efter drøftelse i Det Rådgivende Udvalg for specialeplanlægning samt Den Regionale Baggrundsgruppe.
Målet med statusrapporterne er at Sundhedsstyrelsen kan overvåge udviklingen og vurdere væsentlige mangler og afgivelser samt at statusrapporterne samtidigt er anvendelige som selvevalueringsinstrument i sygehusenes kvalitetsarbejde.
Statusrapporterne for 2011 vil blive begrænset, således at der vil blive krævet afrapportering af udvalgte specialfunktioner i et udvalgt antal specialer. Dette da der skal udvikles en model for statusrapporterne, der sikrer balance mellem arbejdsindsats og brugbarhed. Statusrapporterne vil tage udgangspunkt i samme spørgeramme som ved ansøgningsprocessen dvs. en skabelon for prosadel og et Excel ark med spørgsmål i skemaform. I statusrapporterne vil indgå såvel selvrapporterede data som de udtræk fra Landspatientregisteret som opnås via monitoreringsprojektet.
Læs mere om statusrapporter i Sundhedsstyrelsens notat "Plan vedr. statusrapporter i specialeplanlægning" Se link i højre side.
Sundhedsstyrelsens monitorering
Som del af opfølgningen på specialeplanen, er Sundhedsstyrelsen aktuelt ved at udvikle en monitorering af regionernes og private sygehuses aktivitet inden for de enkelte specialfunktioner i Sundhedsstyrelsens specialeplan. Monitoreringen sammentænkes med statusrapporterne.
Monitoreringen udvikles trinvist på grundlag af indhentede erfaringer og baseres på data fra Landspatientregisteret. Den trinvise udvikling skal ses i relation til muligheder og begrænsninger ved grundlaget for specialeplanen og ved datagrundlaget. Der arbejdes på en løsning, hvor indsatsen med indrapportering og opgørelse af data står mål med udbyttet.
Den første version af monitoreringen vil fokusere på funktioner, hvor der kan ske monitorering ud fra eksisterende datagrundlag under hensyntagen til mulighederne og begræsningerne ved grundlaget for specialeplanen og datagrundlaget. Videreudvikling af datagrundlaget, herunder sikring af overensstemmelse mellem definition af specialfunktioner og klassifikationer/koder samt justering af registreringspraksis, vil ske i samarbejde med regioner og videnskabelige selskaber. Data fra monitoreringen vil skulle kvalificeres og kommenteres af bl.a. sygehusejerne.
Se kodelister for de fem udvalgte specialer i forbindelse med den første version af monitoreringen via link i højre side.
Udviklingen af Sundhedsstyrelsens monitorering drøftes løbende i Den Regionale Baggrundsgruppe og Det Rådgivende Udvalg.
Læs mere om Sundhedsstyrelsens monitorering i Sundhedsstyrelsens notat "Sundhedsstyrelsens monitorering af specialfunktioner" Se link i højre side.
Regionale monitoreringsinitiativer
I tillæg til Sundhedsstyrelsens monitorering er der regionale monitoreringsinitiativer. Der er oprettet koder til tillægskodning af specialfunktionerne (AZAC2-4), som regionerne kan vælge at anvende ved lokal monitorering. Koderne er oprettet som erstatning for tidligere eksisterende koder (AZAC0-1), som henviste til de gamle betegnelser for funktionsniveau (basis og lands/landsdel). Koderne er frivillige, og der foreligger på nuværende tidspunkt ikke planer om at anvende dem i den nationale monitorering.