A
B
C
D
E
F
G
H
I
J
K
L
M
N
O
P
Q
R
S
T
U
V
W
X
Y
Z
Æ
Ø
Å
Søgetips
Ifølge Sundhedsloven skal Sundhedsstyrelsen fastsætte krav til specialfunktioner og godkende disse på regionale og private sygehuse. Herudover er det besluttet, at Sundhedsstyrelsen som hidtil skal udforme anbefalinger for varetagelsen af hovedfunktioner i regionerne.
Kravene til specialfunktioner opstilles i de enkelte lægelige specialer, og der skal derfor gennemføres gennemgange af de enkelte specialer. Før de enkelte specialegennemgange gennemføres en gennemgang af akutberedskabet. Baggrunden herfor er, at konkrete anbefalinger for akutberedskabet, dvs. den præhospitale indsats og sygehusenes akutmodtagelser, vil have stor betydning for, hvordan tilrettelæggelsen af hovedfunktioner og specialfunktioner i de enkelte specialer kan foregå i praksis. Du kan læse nærmere om gennemgangen af akutberedskabet og processen i forbindelse med de enkelte specialegennemgange på siderne herunder.
Gennemgangen af akutberedskabet og specialerne gennemføres over en periode på ca. 2 ½ år, og du kan se den samlede tidsplan for gennemgangene via linket i relevansboksen til højre.
Proces for specialegennemgange og godkendelse af specialfunktioner af 20. november 2007 Baggrundspapir om specialeplanlægning, version 1.0, beskriver overordnet, hvordan specialegennemgangene i forbindelse med den nationale specialeplanlægning planlægges gennemført. Dette notat gennemgår mere detaljeret, hvordan specialegennemgangene bliver gennemført.
Baggrundspapir om specialeplanlægning, version 1.0.
Tidsplan for specialegennemgange af 14. november 2007
Janne Friis AndersenOversygeplejerskeDet Borgernære SundhedsvæsenDirekte telefon 72 22 75 67
Niels Moth ChristiansenFuldmægtigSygehusbehandling og BeredskabDirekte telefon 72 22 77 54