Stor skrift Mellem skrift Lille skrift Send denne side Læst højt Print siden

Organdonation & transplantation

Dansk krav om tilladelse fra afdøde eller de pårørende

Sundhedsstyrelsen varetager den løbende overvågning af området og varetager den centrale oplysningsindsats om organdonation.

I Danmark bruges organer kun til transplantation, hvis donoren selv eller hans/hendes nærmeste har givet tilladelse.

Alle over 18 år kan selv bestemme, om de vil tillade transplantation af deres organer i tilfælde af hjernedød. Har man ikke selv taget stilling eller undladt at meddele sin beslutning skriftligt eller mundtligt, skal de pårørende i givet fald sige ja eller nej.

Ved skriftlig donortilmelding kan de pårørende ikke ændre på beslutningen, medmindre donoren ønsker, at de skal kunne gøre det. Dette skal afkrydses særskilt på donorkortet eller på tilmeldingen til Donorregistret.

Retslægelig obduktion

Er der mistanke om strafbare forhold ved et dødsfald, kan politiet kræve en såkaldt retslægelig obduktion.